Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landsstyrelseii i Almindelighed. 2( )5
i de indre Forholde, og især Svækkelsen af den patriarchalske Magt,
Lendermandsmagten, i Samfundet, — begge Dele fremkaldte ved
Partikampene i det tolvte og trettende Aarhundrede, —— hvorledes
dette bidrog sit til at udvide de kongelige Embedsmænds Myndighed.
Det var netop ad denne Vei, det norske Kongedomme fremskred mod
den Magifylde, der fra Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede lod
det forene i sig saa godt som al Statsmyndighed· Den fra Folket ud-
gaaende Menighedsstyrelse fordunkledes og lammedes fra den Tid ved
den fra Kongedommet udgaaende Embedsvirksomhed Fra Folkets eller
Almuens Side var nu al selvstændig Indgriben i den egentlige Lands-
styrelse saa at sige ophørt. Kun Geistligheden tilegnede sig, som oven-
for viist, Kirkens Styrelse i langt videre Udstrækning end forhen,- dog
saaledes, at den maatte sinde sig i en Erkjendelse af Kongedommets
overordnede Myndighed iKirkens mere verdslige Forholde. Nigets
Naad, fra den Tid det begyndte at optræde som Statsmagt, greb un-
dertiden ind i Landsstyrelsen, dog i Negelen kun i Kongedommets Tje-
neste, eller i enkelte Tilfælde i Kongedommets Sted, i dets Navn og
paa dets Vegne, — altsaa ikke ifølge nogen det tilliggende af Konge-
dømmet uafhængig Ret. Landsstyrelsen eller den udøvende Statsmyn-
dighed, i alle verdslige Statsforholde idetmindste, kunde saaledes fra
Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede siges baade i Retten og i
Virkeligheden at hvile hos Kongedommet
Landsstyrelsen virkede naturligviis i to Hovedretninger, paa Ni-
gets indre Forholde, til Opretholdelse af indre Fred og Sikkerhed
ved Lovenes kraftige Haandhævelse, —- og paa Nigets ydre For-
holde, til Befordring af dets fredelige Forbindelser med fremmede Stater
og dets Vern mod udvortes Fiender. Hver af disse Retninger maa
særskilt betragtes
Efter Harald Haarfagers oprindelige Plan skulde den indre Lands-
styrelse øves paa Kongedommets Vegne ved en af dette beskikket Jarl
i hvert Fylke, hvilken igjen skulde have Herserne eller Lendermændene
under sig, i Negelen sire i hvert Fylke, som et Slags Embedsmænd
af anden Rang. Jarlen skulde lønnes med en Trediedeel· af alle de
kongeligeJndtægter i Fyliet, Herseren med kongelig Veitsle d. e. med
KongedvmmetsJordegods til et vist Beløls, hvilket overlodes ham til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
