Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indre Landsstyrelse. 207
Intet fremhæver dette Forhold klarere end de ældste Loves For-
skrifter angaaende Bøderne i Tilfælde af Forsommelser i denne Net-
ning. Skrev Forsømmelsen sig fra en vis Menigheds Bønder, da
havde disse at bøde til Kongen; skrev den sig derimod fra Aar-
manden, da havde denne at bøde til Bønderne; men skrev den sig fra
Lendermanden, da havde han at bøde halvt til Kongen og halvt til
Bønderne1)·
Aarmændene vare længe Kongedømmets eneste faste Ombudsmcend
(umboösmenn) og Forretningsmænd (erendreka1s). I denne Egenskab
var det deres nærmeste Skyldighed at paasee alt, hvad der stodi umid-
delbar Berøring med Kongedømmets Net. De skulde derfor paa dettes
Vegne indfinde sig paa alle Thing og der søge eller verge Konge-
dømmets Sager. De skulde styre dets Eiendomme, indkræve dets
Judtcegter af alle Slags og besørge dem Kongen til Hænde eller hvem
Kongen havde bemyndiget til at modtage dem. Aartuændene skulde
sammendrage det Nødvendige til Kongens Underholdning, naar denne
opholdt sig i den Landsdeel, hvor dehavde sin Aarmenning, og de skulde
tilsige Skyds for ham paa hans Reiser hos Almuen. De skulde sørge
for, at de ordentlige Thing bleve holdte paa de fastsatte Tider. De
skulde paasee Nevndermændenes Valg til Lagthinget og selv møde paa
dette for at paasee Kongedømmets Ret. De skulde holde grebne For-
brydere iVaretcegt, til deres Dom var fældet, og siden sørge for Dom-
mens Udførelse, især forsaavidt den lød paa Aflivning eller anden
legemlig Revselse De skulde endelig staa enhver af Kongens Thegner
bi til at erholde den Net, som lovlig tilkoni ham. I alt dette kunde
Aarmanden, hvis han fandt sin egen Kraft utilstrækkelig, først og fremst
paakaldeHjælp af de iNærheden værende Kongens haandgangne Mæ11d,
ogsaa naturligviis af Lendermcendenez dernæst kunde-han ogsaa kræve
Haandrcekning af Almuen i Kraft af dennes undersaatligeSkyldighed
mod Kongedømmet. Hvad der forøvrigt kunde henregnes til Besky-
« relsen af Heredernes. eller Menighedernes indre Anliggender, var iAlmin-
delighed overladt Heredsbønderne selv at sørge for under Lendermændenes
Ledni11g. En skarp Grændse mellem disse sidstes og Aarmændenes Myn-
dighed udenfor de Anliggender, som netop vedkin Kongedømmets Net,
1) LEGL. 71. 152. NgL. 1, 36. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
