Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
var ikke opdragen. Hvilken af dem her skulde have Overvegten, maatte
Vedkommendes personlige Egenskaber og Stilling til Bondealmuen afgjøre-.
Men isidste Henseende var næsten altid Fordelen i høi Grad paa Len-
dermandens Side.
Det kunde vel synes, som om den Embedsmyndighed, der saaledes
var tillagt Aarmændene, maatte, under hine Tiders simple Forholde,
være tilstrækkelig til at gjøre dem selv agtede hver i sit Omraade og
gjennein dem Kongedommet kraftigt som styrende Statsmagt. Men
dette var »i Virkeligheden ikke Tilfældet Aarmændene vare almindelig-
viis Mænd af lav Byrd, ja af Træleæt, ofte, som det lader,Kongens
Frigivne, og i det Hele Folk, som ene havde hans Yndest at takke for
sin Stilling. Bedre Bønders, ikke at tale om Høvdingers, Sønner
betragtede Aarmandsbestillingen som aldeles under sin Verdighed, ja
med Foragt 1); og«Loven maatte, for nogenlunde at opretholde dens
Anseelse, fastsætte en egen personlig Ret for Kongens Aarmand2), da
den Net, som ifølge hans Byrd tilkom ham, i Almindelighed var for
ringe til at afgive tilstrækkelig Sikkerhed mod Overlast. Under saa-
danne Omstændigheder maatte naturligviis Aarmændene, hvor dygtige
de forresten kunde være, have ondt for at indtage nogen ærefrygtbh-
dende Stilling ligeoverfor en selvraadig og urolig Almue, ledet af stolte
og mægtige Høvdinger. Hvor indskrænkede de maatte være i sin Em-
bedsvirksomhed, naar de ei fandt en Støtte i Almuen og dens Ledere
eller fik umiddelbar Hjælp fra Kongens Hird, er let at indsee, ligesom
paa den anden Side, hvor stort et Raaderuin der, trods den iLoven
udtalte Grundsætning at Landsstyrelsen øvedes af Kongen, — lodes
aabent for Menighedernes Selvstyrelse, saalænge den egentlige —Repræ-
sentation af Kongedømmet som styrende Magt i de engere Kredse hvi-
lede i saa asmægtige Hænder, som Aarmændenes. Og dog vedblev
denne Tingenes Orden gjennem en stor Deel af det ældre Lovgivnings-
tidsrum i Negelen at være den gjældende Som saadan fremtræder
den baade i den ældre Frostathings- og Gulathingslov. Jkkun af de
nyere Bestemmelser, som his·t og her ere dem tilføiede, spores nogen
Forandring at være foregaaet.
1) See især Sn. Olaf d. hell. S. Kap. 128 jvfr..123. I) ÆGL· 170.
198. ÆFL. 1v, 57. NgL. 1, 64. 70. 174 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
