Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 26. Landsstyrelsen i Forhold til Udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
bed ved vigtige Forhandlinger med Udlandet, ikke alene naar det ind-
tog Kongedømmets Plads i Samfundsordenen, men ogsaa ved Kongens
Side. Men dette havde især sin Grund deri, at de Overeenskomster,
som udgik fra Forhandlinger med Konge og Raad i Forening, almin-
delig tænktes mere sikkrede, idet Rigets geistlige og verdslige Stormænd
derved optraadte med Kongedmnmet, ikke alene som Vidner, men ogsaa
som Forlovere for Kongen.
Norges ældste Statshandlinger vare med Naborigerne Sverige
og Danmark. Disse Forbindelser vare ligesaa gamle som Nigerne
selv og i Grunden en Fortsættelse af ældre mellem den nordgermaniske
Folkestammes forskjellige Smaastater. De gik ud paa Fastsættelsen af
Rigernes indbyrdes Grændser, Forlig i Tvistigheder mellem Kongerne
selv eller deres Undersaatter, Ordningen af de mellemværende Handels-
forholde og Lignende. Underhandlingerne dreves ofte ved fuldmaegtige
Sendemccnd (sendimanr d. e. Gesandt), ofte ogsaa paa personlige
Sammenkomster mellem Kongerne. Disse Sammenkomster fandt da
almindelig Sted ved Gautelvens Munding, hvor de tre Nigers Grænd-
ser stødte sammen. Fra Slutningen af det trettende Aarhundrede bleve
Forhandlingerne mellem de tre nordiske Riger, paa Grund af de sted-
sindende historiske Forholde, stedse mere og mere levende, indtil de om-
sider ved Udgangen af det fjortende Aarhundrede ledede til Nigernes
Forening under fælles Konge.
Næsten ligesaa gamle vare Norges Statshandlinger med Eng-
land, Skotland og Irland, —— fremkaldte tildeels ved de norske
Kongers Lenshuihed over Suderoerne og Man, samt af deres Stræben
efter at udvide sit Herredømme paa disse Kanter, —— men ogsaa ved
den indbyrdes Handelsrorelse mellem Norge og de nævnte Lande. I
det trettende Aarhundrede indtraadte, især med England, fredelige For-
handlinger, hvis Maal var at sikkre det ene Riges Undersaatter en
venskabelig Medfærd under deres Ophold i- det andet Rige paa Grund af
Handelsanliggender, og fremfor alt at fri dem fra den grusomme Strand-
ret, som dengang gjaldt næsten overalti det nordlige Guropa, og hvorved
udenlandsk skibbrudet og strandet Gods, ikke sjælden ogsaa de Skibbrud-
nes Personer, uden Skaansel tilegnedes af Kystens Eiere eller Landets
C
Konge. ge Stedet herfor skulde der indrømmes de Skibbrudiie Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
