Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse - 26. Landsstyrelsen i Forhold til Udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indre Landsstyrelse» 217
drivende maænd 1). Disse Menighedskassers Midler anvendtes frem-
deles udelukkende til hver enkelt Menigheds Tarv, deels ifølge dens
egen Beslutning, deels ifølge Kongen-3 Forskrift
Som vedkommende den indre Landssthrelse maa endelig merkes, at
i den nyere Lovgivningsperiode Menighederne havde sine særegne Segl,
hvert Lagdømme sit, lige-som og hvert Fylke og hver Kjøbstad sit.
Kun de større Kjøbstæders Segl fremviiste et Slags Vaabenmerke for-
uden Omskristen. I de øvrige Menighedssegl synes Omskriften eller
Indskriften at have udgjort det væsentligen Betegnende, medens derimod
intet egentligt Vaabenmerke fandtes deri, uden i al Fald Norges Konge-
dømmes almindelige Vaaben.
26.
lEandsstyrelseni ioryold til Udlandet.
Alle Statshandlinger, Underhandlinger nemlig og Overeenskomster,
mellem det norske Rige og fremmede Stater vare Kongedømmet ude-
lukkende forbeholdne, og de førtes og sluttedes i Kongens Navn,
om endogsaa, paa Grund af hans Umhndighed, andre Høvdinger mid-
lertidig havde Landsstyrelsen i sine Hænder. Ingen anden Statsmagt
erkjendtes berettiget til i denne Henseende at optræde som selvstændig
handlende. Skede saadant, betragtedes det som Landsforræderi Cand-
re«iö, landrddasök).
Kongen fandt sig vistnok opfordret til at høre sine Naadgivere, ja
vel endogsaa til at forelægge Sagen for Folket til Thinge i den eller
— de Landsdele, som den nærmest angik eller hvor han, medens Under-
handlingerne dreves, for Tilfældet opholdt sig, — samt til at indrømme
ikke alene Høvdingernes, men ogsaa Almuens Mening og Ønske en
stor, ofte endog afgjørende Vegtz men han havde fuld Ret til at fatte
en uafhængig Beslutning og at sætte denne igjennem, saafremt han
dertil saa sig istand.
Fra den Tid at Kongens Raad i Norge vandt en fastere Ind-
retning, og især fra den Tid, da det antog Navnet af Nigets Naad,
traadte dette, som allerede oftere forhen berørt, næsten altidi Virksom-
1) NB1. 111, s. NgL. 11, 204. jvfr. ÆBl. 136. NgL. 1, 328.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
