- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
222

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken«

27.
Kandevern.

Det norske Enekongedømme arvede Fylkeskongedømmets Ret til at
udbyde Bonderne til deres Fylkes Forsvar. Hariild Haarfager udstrakte
udentvivl denne Ret ikke alene til det samlede Riges Forsvar, men og
til Krige, som Kongen maatte føre udenfor Nigets Grændse"r. Krigs-
udbudet synes, ligesom faa meget andet Landsstyrelsen vedkommende,
under Harald i Hovedsagen at have været afhængigt af Kongens God-
tykke. Han raadede paa en Maade med Erobrerens Net.

Først under Kong Haakon den gode, henimod Midten af det tiende
Aarhundrede, blev Norges Landevern (landvörn) sat paa en lov-
bestemt Fod ved gjensidig Overeenskomst mellem Landsfolk og Konge-
dømme, — en Overeenskomsh der siden gjennem en Række af Aarhun-
dreder i sine Hovedgrundsætninger blev staaende urokket

Norge var paa den Tid kun udsat for fiendtligt Anfald fra Sø-
siden· Det skiltes nemlig endnu til Lands fra Sverige ved uveibare
Fjelde og især ved uhyre store øde Skove, hvilke vanskeliggjorde kei-
gerske ligesaavel som fredelige Forbindelser mellem Pigerne. Det norske
Landevern var derfor ogsaa nærmest og saa godt som udelukkende beregnet
paa Søforsvar og Søkrig. Alle Landets Kystfylker, fra Haalogalands
nordligste Grændse indtil Gautelven, vare inddeelte i Skibreder (skip—
rejda, — ur), hvilken Inddeling naaede saa langt op i Landet, som
Elvene vare farbare — saa langt, hed det, som Laren gik op «). Skib-
redeinddelingen omfattede saaledes paa ganske Lidet nær hele Frosta-
thingslagen, Gulathingslagen og Viken.

Af hver Skibrede skulde udredes og bemandes eet Skib, i nogle
paa tyve Norbænke (tvjtugsessa), i andre paa fem og tyve (skjp
hulkpritugt at rümatali3, og i een paa tredive (Skip jusjtugt).

Skibredernes Antal i det Hele var efter den ældre Lovgivning
309. Af Skibene vare 192 paa tyve Norbænke, 116 paa fem og tyve
Rum, og 1 paa tredive2). Den fastsatte Bemanding synes, idetmindste
oprindelig, at have været regnet til to Mand for hver Tofte ibopta)3).

1) See Haakon d. godes S. Kap. 21. Fagrskinna Kap. 32. 2) ÆGL·
Kap. 315. NgL. 1, 104. s) Jvfr. ÆFL. Vu. 18. NgL. 1. 201»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free