Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landevern. 223
Dette gjør for det hele Tal af Skive 1354(), eller kanskee rundt regnet
14000 Mand. De skulde, medens Krigstjenesten varede, underholdes
af Bønderne. Hertil kom senere særskilt Udredelse fra Kjøbstæderne,»
hvilken dog ikke synes for nogen af dem at have overskredet to Skibe1),
hvert paa tyve Norbænke.
Denne Udredsel nævntes, som ovenfor berørt, Leding (1ei6angis,
eg. Søruftning) eller Krigsstyr (1’1tger6). I hver enkelt Skibrede og
i hver enkelt Kjovstad lignedes igjen Ledingen paa Bonderne eller By-
mænde11e efter Mandtal. Dette skede paa de saakaldte Mandtals-
thing (manntalsk)ing)2), der synes at have været holdne hver Vaar.
Den Kreds af Bønder, som ved den Leilighed sloges sammen til Ud-
styringen af een Mand, nævntes manngerv 3), paa andre Steder —— f. Er.
i Viketi —— li6i4). ·
Ledingstiden var fastsat til to Maaneder hvert Aar, og Ledings-
folket skulde i Negelen være paa Hjemveien saa tidlig, at der endnu
var en halv Maaneds Mad tilovers 5). Kongen raadede for Udbu-
det (b06, utb0ö), men han kunde ikke kræve den fulde Leding, kaldet
Almenning (almenningk), undtagen til Landets Vern mod Fjende-
hær, og ikke længer end til Nigets Grændse (t.il landamserjs d. e. til
Gautelven). Udenfor denne og til Angrebstrig kunde han blot føre
den halve Almenning· Vilde Kongen have Ledingen længer ude end i
den lovlige Ledingstid, da maatte han derom træffe særlig Overeens-
komst med Bonderne og med Ledingsfolket selv6).
Hvert Ledingsfkiv havde sin Fører eller Styrmand (sty’rjma6r),
hvilken tilskikkedes af Kongen. Styrmanden udnævnte igjen det øvrige
Skihsmandfkab (hkisetar, skiparar). Han var skyldig at nævne eens-
lige Personer (drengmenn), saalænge saadanne fandtes i Skivredenz
kun i Mangel af dem maatte han nævne Huusbonder Gulathingsloven
sætter som det Yderste, hvortil man maatte gcta for at skaffe fuld Be-
manding til Skivredens Skib, een Mand for hvert syvende Hoved
l) See NBl. 111,11.NgL.11,206. 2) AEGL 296—298, LEFL. v11,8» NgL·
1, 97. 199. 3) ÆGL. 298. 304. NgL. 1, 98. 100. 4) Sverrers S. Kap.
162 og oftere omtalte i Diplomer fra Viken, see Djp1. Norv. 11, S. 460,
467. 1v, 228. 229. 246. s) ÆGL. 300. 302. NgL. 1, 98. 99. s) ÆGL»
295. ÆFL. vu, 1. NgL. 1, 96. 198. Sn. Haakon d. godes S. Kap. 21. jvfr.
NLl. ll1", 1. NgL. 11, 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
