Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
relse ved enkelte Leiligheder, som lade formode, at Ledingshaeren virkelig
er bleven øget. Dens Styrke i halv Almenning synes at have kunnet
løbe op til 20000 Mand eller deromkring, og i fuld Almenning til
mellem 40000 og 5000(). Har dette virkelig forholdt sig saaledes, og
er der i hine Opgifter ikke Overdrivelser eller Tale om overordentlige
Udrustninger, der ved frivillig Indrominelse as Folket for det enkelte
Tilfælde ere skredne langt ud over Lovens Bydende, —— da maa man
udentvivl forklare sig en saadan Ledingshaerens Forvgelse af den Om-
stændighed, at man har fordret en langt større Bemanding til Skivene,
end oprindeligen var paatænkt. Man finder virkelig, at allerede i det
tolvte Aarhundrede ser Mand, eller det tredobveltes af det oprindelig
vedtagne Antal, har været regnet paa hvert Rum i et vel udrustet
Krigsskib1). Men har man nu bemandet Ledingsskibene. efter en saa-
dan forøget Maalestok, da bliver igjen Spørgsmaalet, hvorledes man
herefter har kunnet lempe Lovenes, baade de ældres og de nyeres, Be-
stemmelser om Provianteringen, der synes fremdeles at gaa ud fra den
Forudsætning, at kun to Mand vare i hvert Rum eller paa hver Ner-
bænk; Dette Spørgsmaal er hidtil ikke fyldestgjørende besvaret. Med
Hensyn til Størrelsen af den ordentlige Ledingshærs Tal, især i den
senere Lovgivnings Tidsrum, svæver man saaledes i Grunden endnu i
en fast ugjennemtrængelig Dunkelhed.
Angaaende den almindelige Neisning af alt krigsdygtigt Mandskab,
i det Øieblik en Fjende viiste sig inden selve Landets Grændser; gjaldt
i Hovedsagen efter den nyere Lov samme Bestemmelser som i de ældre.
De særegne Tilskud, som i Krigstilfælde Lendermænd og Syssel-
mænd havde at yde til Landevernet, fastsattes ved den nyere Lovgivning
nøiere end forhen. Det var gammel Vedtægt, at hver Lendermand
havde Ret til at underholde paa egen Kostning et Antal Huuskarle,
efter Hirdskraa indtil 402). Ifølge hevdet Sedvane ledsagedes han,
naar han opbodes til Kongens Hær, af saamange saadanne Huus-
karle, som han magtede at underholde. Jo større Flok han kunde
medbringe, desto hæderligere var det for ham selv; men nogen udtalt
fast Negel for Størrels«en af dette Tilskud, hvilket laa udenfor den
1) Snorre, Haakon Herdebreds S. Kap. 6 Sverrers Saga Kap. 54. 88.
2) Hirdskraii Kap. 19. NgL· 11, 407·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
