Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landevem 227
af dem, som forhen yttret, maa antages at have været noget forældede
allerede inden Kong Magnus Lagabøters Tid- Aarsagen var udentvivl
den, at disse Bestemmelser, om de end ikke længer· lode sig hensigts-
mccssig anvende bogstaveligen, alligevel kunde tjene til Maalestok for
Almuens Skyldighed med Hensyn til Landevernet. Saaledes kunde t.
Er. Bestemmelsen, at enhver Skibrede skulde ruste et Skib paa tyve eller
fem ogtyve Norbaenke, fremdeles afgjøre, hvormeget Bonderiie der
skulde bidrage til et Ledingsskibs Bygning og Udruftning, ligefuldt om
det, for at skaffe større Krigsskibe tilveie, fastsattes, at Skibreden skulde
forene sig med en anden til Udrustning af et Krigsskib af den dobbelte
Størrelse -
Nye Bestemmels·er i Magnus’s Landslov ere: at Bondernes Bi-
drag til Skibsbygningen og Skibsrustningen skulde, ligesom Ledings-
skatten, udlignes efter Jordebrug og Formue l), —— at Ledingstiden
udstraktes til tre Maaneder af Aaret2), —- og at de Vaaben, som
enhver Mand tilpligtedes at eie, skulde være fuldstændigere, jo større
Formue han besad. Saaledes skulde den Mand, der eiede indtil sex
Mark veiede foruden sine Klæder, have rødt Skjold, Spyd og Sverd
eller Øre; den, som eiede til tolv Mark, de samme Vaaben og derhos
en Staalhuez den, som eiede til atten Mark, de sidstnævnte Vaaben og
desuden Pantser eller Brynje· Enhver Mand, om han end eiede min-
dre end- nævnt, skulde eie Skjold, Spyd og Sverd eller Øre. Og
naar en Arbeidsmand gik først i Tjeneste for fuld Løn, da havde han
første Sommer at kjøbe sig Øre, den anden Skjold og den tredie Spyd,
under Straf af Bøder, i Tilfælde han forsømte det3).
Der findes i den nyere Landslov intet Spor til, at den egentlige
Ledingshær er blevet forøget over dens gamle Tal, omkring 14000
Mand i fuld Almenning· Det synes nemlig at forudsættes, ikke alene
at Skibets Størrelse for enhver Skibrede med Hensyii til Sessernes
eller Nummenes Tal blev ved det Gamle, men endog at den udredede
Mad regnedes efter det ældre Antal Mænd for hver Sesse, nemlig
to. Alligevel forekomme historiske Opgifter om den norske Hærs Stør-
1) »At ütb0ö11um lsidangri Skulu menn jafnad sinn grejsa at jarsarhijfn ok
fjarmegvi.«’ NLl. Ul, 6. 7· NgL. 11, 38 fg. sml. 111, 1S. 33. 2) NLI. 111,
9. NgL. 11, 40; jvfr. den ældre Bestemmelse i ÆGL. 300. 3) NL1. 111, 11.
NgL· ll, 42·
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
