Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 27. Landevern - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2311 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
dens Ophør. Men forudsat endog, at dette Tilskud ganske er bort-
faldet, saa udgjorde alligevel det Shsselmændene paalagte i det Hele "
allermindst 1200 Mand og det langt bedre væbnede Krigsmænd end
Ledingsfolket i Almindelighed. Dette var følgelig et fast Tilskud til
Landevernet, hvilket, om det end maaskee ikke var saa stort som Lender-
mændenes frivillige sYdelse i ældre Tider, dog havde det forud for
denne, at det skulde kunne sikkert paaregnes og ikke var afhængigt af
Ydernes meer eller mindre gunstige personlige Stemning mod Kongen.
Allerede tidlig.— fra Slutningen af det tolvte Aarhundrede tem-
melig almindeligt — opførtes af Kongerne paa forskjellige Steder i
Landet faste Kasteller eller Borge. Disses Besætning dannedes af
Kongens egne Tjenes«temænd, hvilke i sin Stilling som Borgens Be-
vogtere —- i hvilken Egenskab de idetmindste ved 1300 synes at være
kaldte borgarar — vare underkastede en langt strengere Orden og
Krigstugt, end naar de tjente udenfor Borgen. Den ældste tilværende
Forskrift for saadanne Borgbesætningers Tjenesteskyldigheder er den
saakaldte Borgareret (b0rgarar6ttr), der angiver sig at være af en
Kong Haakon, udentvivl Haakon Magnussøn den ældre 1).
At Kongerne fra det fjortende Aarhundrede af, ja maaskee stun-
dom endog tidligere, foruden det Folk, som segentlig tilhørte Hirden,
stadigen have af Kongedommets Midler underholdt et Antal lønnede
Krigsmænd, er høist sandsynligt, skjønt derom ingen sikkre Oplysnin-
ger gives. Den fordærvelige Skik hertil at nytte leiede Udlæn-
dinger (soldarar), og overhovedet i Krigstilfælde at danne Hærens
Kjerne af saadant fremmed Leiefolk, især fra Tydskland, var allerede
blevet stadig Brug i Danmark og Sverige før Udgangen af det tret-
tende Aarhundrede. Men i Norge synes det ikke før i alt Fald langt
ud i det fjortende Aarhundrede at have vundet nogen Indgang, og al-
drig i den her omhandlede Tid at være blevet stadig Sedvane.
28.
Lovgivning.
Med Hensyn tilLovgivningen (lagasetnjng, lagaskipan) eller
den lovgivende Myndighed, da var« det fra de ældste Tider en Grund-
1) NgL. 111, 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
