Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivning. 231
sætning blandt Nordmændene,— som blandt de germaniske Folkefærd i
Almindelighed, at Menighederne selv gave sig sine Love (lög),
og at de kunde for dette Øiemed slutte sig efter fritTykke sammen i
engere eller videre Kredse (ligeledes kaldte 16g). Denne Grundsætning
havde, som en Arv for ’l:)iordmændene fra deres Samfundsordens første
Tider, holdt sig urokket under Fylkesforfatningjen og gik fra denne
igjen, ikkun med ringe Afændring, over i det samlede Norges Rigs-
forfatning
Da Harald Haarfaxzer var bleven hele Norges Konge, synes
vistnok hans Tanke at have været, at det af ham ftiftede Konge-
dømme skulde danne en over de tilværende Love ophøiet Statsmagt,
fra hvilken enhver Ændring i og ethvert Tillæg til hine Love for Frem-
tiden burde udgaa. Dette indbefattedes efter Tidsalderens Begreber i
hans Paastand, at det hele Land var Kongens Eiendom ifølge
Erobrerens Ret. Men nærmest havde han dog udentvivl det nye
mellem Kongedømme og Folk indtraadte Forhold for Øie,
saaledes at han tilegnede sig og sine Ætlinger uindskrænket Myndighed
til at fastsætte dette Forhold efter eget Tykke. DeLove derimod, som s
fra gammel Tid gjaldt for de private Forholde Mand og Mand
imellem i"de forskjellige Fylker eller Landsdele, skulde fremdeles staa
ved Magt.
Kong Haakon den gode opgav igjen, som vi vide, den Eiendoms-
ret til Landet, som hans Faderhavde anmasset sig. Der grundlagdes
nu ved Overeenskomst et nyt Netsforhold mellem Konge-
dømme og Landsfolk ved Siden af det fra gammel Tid gjældende
Netsforhold Mand og Mand imellem. Det første Misfor-
hold synes i den følgende Tid at være betegnet ved Navnet Landsret
(landsre«ttr), det andet ved Navnet Lov (lög).
Det førstnævnte Netsforhold, eller den saakaldte Landsret,
kunde naturligviis ikke forandres uden med Kongedommets og Folkets
gjensidige Samtykke. Dette var en fra begge Sider erkjendt Grund-
sætning Det andet derimod, den private Lov, ansaaes vel egentlig
som udsprunget fra Folket alene, følgelig som dettes Eiendom. Men
da Kongedommet var erkjendt som en nødvendig Bestanddeel af Stats-
samfundet og som saadan ogsaa var den private Lov underkastet, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
