Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivning « 233
af Lovene efter Christendommens Fordringer skede ved særegen Over-
eenskomf«t mellem Bonderne i hvert Lagdomme paa den ene Side og
Kongen, som den nye Religions Talsmand og Verge, samt dens for-
nemste Lærere paa den anden Side. De ældste inorske Christenretters
Tone og Indhold pege begge Dele selv tydeligen nok hen paa denne
deres Oprindelse. I dem, ligesom i Landslovene i det Hele i dette
ældre Tidsrum, er det Folket eller Bønderne, ikke Kongen eller
Kongedomniet, der taler.
Paa denne Maade fremgik de fire, indtil Magnus Lagaboters Negje-
ringstid gjældende norskeLandslove, nemlig Frostathingslov,Gulathings-
lov, Eidsivathingslov og Borgarthingslov. De nævnes undertiden efter
de Konger, der havde viist sig virksomme ved deres Jstandbringelse
Isoer nævntes de St. Olafs Lov, fordi Hellig-Olas havde givet
dem deres christelige Tilsnit1). Men de vare, som allerede udhævet,
ingenlunde disse Kongers Vert, hverken Haakons eller Olafs, ligesaa
lidet som i det Hele et Verk as nogen enkelt Mands Lovgivnings-
viisdom (lögspeki). De vare kun Samlinger af allerede forlængst be-
staaende Love og Retsvedtægter eller Netssedvaner, lempede og forøge-
de for de nye Forholde ved Overeenskomst mellem Folk og Kongedomme
og ordnede under særeget Tilsyn af Kongedømmet som styrende Stats-
magt, understøttet af dets kyndigste og klogeste Naadgivere·
Hermed kunde dog naturligviis ikke Lovgivningsvirksomheden ansees
for at være ganske og for stedse afsluttet. ITidens Løb maatte oftere
Forandringer i og Tillæg til Landsloven udkræves. Angaaende Maa-
den, paa hvilken nye Lovvestemmelser (ny’mæ1j) skulde fattes, indeholde
Lovene selv ingen fast Negel. Overhovedet tænkte man sig vistnok i
denne Henseende en Samstemmighed mellem Kongedomme og Folk nød-
vendig. Men en skarp Grændse mellem begge Statsmagters Virksom-
hed i dette Stykke var neppe nogensinde dragen. Lovbestemmelsens Gjen-
stand afgjorde udentvivl i de fleste Tilfælde, hvilken Statsmagt der
skulde gjøre Udslaget.
1) Snorre Magnus d. g. S. Kap. 17 og Magn. Erlingssons S. Kap. 21.
Sverrers S. Kap. 112. 117. 121. Haakon Haakonssons S. Kap. 4· 12. 88. 89.
91. 199. ÆFL. Indl. 1. Hkb. 9. 11. 20. NLl. 11, 3. NgL. 1, 121. 263. 264·
266. 11, 24. Rb. af 9de Sept. 1302· NgL. 111, 45· Gl - norsk Homiliebog, udg.
af Unger, S. 147·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
