Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
Angik den nye Bestemmelse, som skulde fattes, hvad vi ovenfor
have betegnet ved Navnet Landsretten, da maatte som forhen yttret
utvivlsomt begge Parter, baade Kongedømme og Folk, være enige, for
at Bestemmelsen kunde blive Lov, dette Navn i videre Forstand taget.
Udgik Forslaget fra Kongen, da maatte det foredrages for Lagthinget,
og dette kunde vedtage eller forkaste det. Udgik det fra Folket, da var
det udentvivl den almindelige Orden, at vedkommende Lsagthing fore-
bragte Kongen sit Ønske enten umiddelbart, i hans Nærværelse paa
Thinget, eller gjennem een eller flere anseede Mænd af Thingets Midte
eller udseede af Thinget, hvilke da optraadte hos Kongen som dets
Ordførere. Hvis nu Kongen strax eller paa et følgende Lagthing for-
kyndte sit Samtykke, saa blev Forslaget paa Thinget optaget iLoven.
Vedkom en saadan ny Bestemmelse Christenretten, var Fremgangs-
maaden, saavidt skjønnes, den samme, kun at Biskopp en da havde en
vigtig Stemme paa Kirkens Vegne og undertiden saa at sige indtog
Kongens Sted i Forhandlingerne med Thinget. Ellers har vistnok den
Omstændighed, at Landsinddelingen i Biskopsdommer ikke faldt ganske
sammen med Inddelingen iLagdømmer, undertiden frembragt Forbit-
linger i Kirkelovgivningen, idet nemlig Spørgsmaal kunde opstaa, om
denne skulde rette sig efter den ene eller den anden af hine Inddelinger.
Da Lagdømmeinddelingen var den ældre, saa synes den oprindelige Orden
at have været den, at een og samme Christenret gjaldt for alle et vist
Lagdommes Dele, uanseet under hvilket Biskopsdømmes geistlige Om-
raade de hørte. Nimeligviis er dette vedblevet at danne Regelen.
. Angik den nye Bestemmelse Loven i mere indskrænket Be-
tydning, nemlig den private Net, da er det høist tvivlsomt, om Konge-
dømmets Medvirkning eller formelige Samtykke i alle Tilfælde ansaaes
uomgjængelig ’fornødent, for at den kunde blive lovtagen. Norte den i
mindste Maade Kongedommets Myndighed eller dets Jndtægter f. Er.
de det tilkommende Bøder, da er det aabenbart, at Kongens Samtykke
ei kunde undværes· Men fandt dette ikke Sted, da er det ikke usand-
synligt, at ofte en Lagthingsbeslutning, fattet iForm af enDom,
blev Lov for Fremtiden endogsaa uden Kongens udtrykkeligeSamtykke,
naar der kun fra hans Side ingen formelig Indsigelse blev fremsat.
For at en Bestemmelse kunde vinde Lovskraft og optages som ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
