Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
end mere maatte forøge Vanskeligheden af en selvstændig lovgivende
Virksomhed fra Folkets Side i Egenskab af Statsmagt. Men Kjøb-
stæderne, idetmindste de fire, som havde egen Kjøbstadslov, besad en
Fordeel fremfor Landsmenighederne, nemlig den at kunne med større
Selvstændighed fatte Lovbestemmelser vedkommende sine Menighedsan-
liggender. I saadanne Sager hvilede den lovgivende Myndighed ikke
hos Kjobstadens Lagthing, men hos den hele Bymenighed for-
samlet paa Bymode (m6t). En saadan Forsamling kunde nemlig,
ifølge Byloven, fatte lovgyldige Beslutninger angaaende Kjøb og Salg
og andre lignende, Menigheden vedkommende Gjenstande, med Forbehold
af at disse Beslutninger ikke stode i Modsigelse med den almindelige
Lands- eller Bylovs Bestemmelser, og at Kongen Intet havde derimod
at indvende1).
Af alt det Anforte sremlyser, hvor ilde det i Grunden forholdt
sig med Folkets Stilling som lovgivende Statsmagt, og hvorledes Man-
gelen paa hensigtsmæssige Former, under hvilke det i hiin Egenskab
kunde optræde, gjorde dets Deeltagelse i den lovgivende Myndighed ————
hvormeget end denne iLoven. hjemledes det — til en næsten intetsigende
Virksomhed. For Kongedømmet derimod aabnedes der en vid Virke-
kreds til at forbedre Landets Tilstand ad Lovgivningens Vei. Det kan
heller ikke negtes, at Kong Magnus Lagabøters Efterfølgere, især hans
tvende Sønner, ved sine Netterbøder føiede mange for det almindelige
Vel høis·t vigtige Foranstaltninger. Men den vigtigste, som netop skulde
have været en hensigtsmcessigere Repræsentation af Folket som lovgi-
vende Magt, —- den undlodes ganske, til største Skade for Rigets Selv-
stændighed i de nærmest følgende Tider.
29.
Den dømmende Myndighed
Den dømmende Myndighed hvilede hos Nordmændene fra den
fjærneste Oldtid af udelukkende hos Folk et. Selv Harald Haarfager
1) NBl. V1, 2. NgL. 11, 240. » Alle de Bestemmelser (mal), som vi ved-
tage os imellem med Haandslag paa Bymede (m(’)t) om Kjøb eller Salg eller
andet deslige, som er Vor By tjenligt, de skulle alle holdes mellem os, om ei Lovbogeit
strider derimod, og hver bede en halv Mark Sølv, som bryder dem, hvis ei Andet
tykkes Kongen rettere. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
