Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivning. 241
terbød er (rk’ztta«rb6t, — hoetr). Kongen lod dem udarbeide enten af
egen Drift, eller ifølge Almuens Ønske eller Ansøgningz og
denne Udarbeidelse skede med de bedste, Mænds Naad, — det vil
sige,Kongens af ham selv valgte Raadgivere hjalp ham. Angik nu den
saaledes udarbeidedeNetterbod en Sag af større Vigtighed, blev den af
Kongen forelagt hvert enkelt Lagthing, paa dette i Lagretten oplæst og
efter at være samtykket baade af Lagrettesmændene og Thiugmændene
udenfor Lagretten indført i vedkommende Lovbog som gjældende for
det hele Land. Nogen Forandring i den saaledes fremlagte Netterbod
synes ikke af Lagthinget at have kunnet foretages. Den maatte udvik-
kes paa Ansøgningens Vei, og paa et enkelt Lagthings Jndsigels«e mod
Netterboden lagdes neppe nogen synderlig Vegt, naar de øvrige Lag-
thing samtykkede den. Eii slig Fremgangsmaade med Retterbodens
Forelæggelse for de enkelte Lagthing til deres Samtykke eller Vedta-
- - gelse ansaaes vistnok for den lovformeligste; men den blev sikkerligen
langt fra ikke altid iagttaget. Som det lader, forelagdes Netterboden · ·
ofte blot eet Lagthing til ordentligt Samtykke; og naar dette var
modtaget, sendtes den de øvrige Lagthing alene til Forkyndelse og Ind-
førels«e i deres Lovbøger. Ja der findes endog Spor til, at Retter-
bøder ere blevne lovtagne paa offentlige Thing, som Kongen for Til-
fældet havde stevnet .for et mindre Thingomraade, — og at Lagthin-
gene saaledes ere blevne ganske forbigaaede1). Hovedsagen var, at
Netterboden, for Formens Skyld, skulde være samtykket af Folket
til Thinge. Om dette nu skede i en større eller mindre Thingkreds,
derpaa lagdes ikke saa megen Vegt Gtk Netterboden ud paa Forføininger,
hørende under den styrende Myndigheds Omraade, da udgik den udentvivl
oftest, uden ovennævnte Form, til blot Forkyndelse paa Thingene. —
Med Hensyn til Retterbøder, som grebe ind i den almindelige Lands-
lov, synes Kjøbstædernes Lagthing at have været stillede omtrent lige
med Landslagthingene og altsaa at være betragtede som lovgivende
Forsamlinger for Byernes Vedkommende2), —— en Omstændighed, som
1) See Haakon Magnussen den ældres Retterbod af 2den Mai 1313 (NgL.
ill, 98 ff.), som er vedtaget paa et Thing i Kongsgaarden i Nidaros og derpaa
omsendt til Sysselmcendene og Lagmcendene for at indføres iLovbøgerne som gjæl-
dende Lov for det hele Rige (S. 102). 2) Rb. for Nidaros af 24de Januar
1377. NgL. Uk, 196.
N. Kasse-in Norges Stats- og slietsforf· i kllkiddelalderew 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
