- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
244

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 Femte Afsnit. De norsfe Statsmagters Samvirken·

ledes det har forholdt sig i de· øvrige Fylker af Frostathingslagen,
udenfor de otte thrøndske, er usikkert.( Maaskee har Fremgangsmaaden her
meer lignet den i Gulathingslagen.

« I Eidsivathingslagen og vel ogsaa i Borgarthingslagen
var Fremgangsmaaden atter noget forskjellig Her foretoges Sagen,
ligesom i Gulathingslagen, først paa Heredsthing; derpaa forfulgtes
den til Tredjingsthing (t)ri6jungss)ing), hvor Fylket var deelt iTre-
djinger, eller tilHalvfylkesthing (hx-ilfuk)ing), hvor Fhlket var deelt
iHalvdele (hs-ilfur); derfra til Fylkesthing (fy1kisj)jng) eller til
Endething (eis1yktal)ing), hvorved vel forstodes det samme som Fyl-
kesthinget, men med det Bibegreb, at Fylkesthinget der iLandskabet var ,
det høieste Thing, som ikke var noget høiere underordnet; endelig fra
Fylkesthinget til tre Fylkeyrs Thing, hvilket vistnok vil sige det
samme som Lagthinget. Dette var nemlig oprindeligen for Eidsiva-
thingslagen virkelig et Trefylkersthing, nemlig for Naumafylke, Hadafylke
og Heinafylke 1).

I de enkelte Landsdele, hvor Fylkesthinget som Domstol
traadte i Lagthingets Sted, hvilket ovenfor er omtalt2), der var
naturligviis det første høieste Inftants, eller som det i Eidsivathings-
lagen kaldtes, Endething (k-ilyktak)ing).

I Sager af en vis Beskaffenhed, naar det f. Er. gjaldt Drab
eller Hærverk, var et saakaldet Ørvarthing eller Pilething Ste-
det, hvor Sagen allerførft foretoges, idet nemlig, samme Dag som
Ugjerningen var øvet, saa mange Mennesker som muligt samledes ved-
Ør eller Spilebud til Aaftedet, hvor nu Verket foreløbigen blev rand-
saget og Vidnesbyrd derom optaget, ja vel ogsaa en foreløbig Dom
blev fældet. Men dette var blot et forberedende Thing, hvortil saa
mange. Mæ11d forfaldslost havde at møde, som i Dagens Løb kunde
naaes af Pilebudet. Det rette Thing for Sagens Spaadømmelse var
Heredsthinget, som efter Stevning holdtes tre eller fem Dage efter
Ørvarthinget 3).

Sandsynligt er, at baade paa Heredsthing og Fylkesthing de fore-

1) Brudst. af den ældre Eidsivathingslov. NgL· 11, 523. 2) See ovenfor
S. 171. I) ÆGL. 151. 156. LEFL. 1v, 7. so. 54· v, 7. 12. jvfr. Hkb. 27

—34. NgL. 1, 60. 61. 159. 167. 173. 177. 179· 269——271. Brudst. af ældre
Eidsivathingslov. NgL· ll. 523.

.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free