Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dømme-Ude Myndighed. 245
kommende Sager først have været foreløbigen behandlede af et lidet ·
Udvalg (maaskee 12)1) af de lovkyndigste og mest upartiske Thingmænd,
og at deres Kjendelse (0rskur61s, Iagaorskuisdr) siden har faaet fuldkom-
men Doms Gyldighed ved de øvrige Thingmænds Bifald med Vaa-
bentag.
Lagthinget var, som allerede yttret, iNegelen ·den øverste Dom-
stol, hvor enhver Retssag maatte komme til endelig Afgjørelse, uden at
kunne skydes til nogen høiere Dom. spaa Lagthinget behandledes Sa-
gen igjen nærmest af Lagretten, og dennes Dom sik fuld Gyldighed
derved, at samtlige Thingmænd, baade de i og de udenfor Lag-
’ retten, samtykte den med Vaabentag. Hvorledes Fremgangsmaaden har
været i Tilfælde af Meningsulighed i Lagretten, er ingensteds oplyst.
Af Frostathingslovens Udtryk skulde man vel snarest tro, at en fuld-
kommen Samstemmighed udfordredes iLagretten til en gyldig Doms
Afsigelse. Men da en saadan Samstemmighed stundom maatte være
vanskelig at opnaa, og ingen høiere Instants gaves, til hvilken Sagen
videre kunde henskydes, saa synes det næsten nødvendigt at antage, at
Stemmefleerhed har gjort Udslaget, men Fleerhedens Kjendelse været
kundgjort som den hele Lagrettes. Naar Stemmerne kunde være lige
deelte, har maaskee Lodkastning eller et Slags Voldgist til enkelt Mand
afgjort, hvilken Mening skulde raade. Maaskee har man ogsaa i sligt
Tilfælde stundom udsat Sagens endelige Afgjørelse til et følgende Lag-
thing. Overhovedet har man vistnok af yderste Magt bestræbt sig for,
at enhver Lagrettesdom, idetmindste til Udseende, skulde være eenstem-
mig. Hvad Samtykket udenforLagretten angaar, da har dette vistnok
- mere været en blot Formsag, en offentlig Erkjendelse eller et ofsentligt
Vidnesbyrd fra samtlige Thingmænds Side, at Sagen var af Lagret-
ten paadømt. Ifølge en Bestemmelse iFrostathingsloven kunde en
Sag, i hvilken der paa Lagthinget var fældet Dom, hvis en af Par-
terne siden paastod, at den var bleven urigtig fremstillet for Lagretten,
atter stevnes ·for næste Aars Lagthing; men ved dettes Dom maatte
man da blive staaende2). Indtraf et Netstilfælde, for hvilket Loven enten
ingen Bestemmelse indeholdt, eller om hvilket den udtalte sig mindre ty-
1) Sml. Kong Erik Magnussons Rb. fra 1280 § 28. NgL. 111, 9 f.
2) ÆFL. v, 46. NgL. 1, 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
