- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
254

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 Femte Afsnit. De norske Statsmafgters Samvirkeu.

skrevne Dom var da forsynet med Lagmanderis eller Lagthingets Segl.
Kong Haakon Magnussøn fastsatte desuden isin Retterbod af 17de
Juni 13081), at Sysselmændene, hver i sin Syssel, skulde holde et
Slags Sprotokol over de paa Thingene af Lagmanden eller under hans
Forsæde fældede Domme. ·

I Kjøbstæderne med fuldstændig Kjøbstadret traadte Bymø-
det, under-· Sysselmandens, Gjaldkerens og Bylagmandens Bestyrelse,
som Domstol i Heredsthitigets Sted paa Landet. For Bynwdet ind-
bragtes alle Sager vedkommende Forbrydelser til endelig Spaadø1n-
melse uden forud at være underkastede nogen Kjendelse Alle Sager
derimod angaaende Retstvistigheder synes i Byerne først at have skul-
let bringes for Lagmanden, og hvis man ei var tilfreds med hans
Orskurd, for Bymødet. Var nu dettes Dom eenstemmig, ikke alene
fra Mødesmændenes, men- ogsaa fra Sysselmandens, Lagmandens
og Gjaldkerens Side, saa var den afgjørende og kunde ikke skydes
for nogen høiere Domstol. Fandt derimod ikke en saadan Samstem-
mighed Sted, skulde den indgaa for Bhlagthinget. Ogsaci paa dette
var Lagretten under Lagmandens Forsæde den egentlige Domstol. Dens
eenstemmige Dom var afgjørende i sidste Jnstants; men fandt Mek
ningsulighed Sted, gik Sagen til Kongens endelige Afgjørelse2).

Hverken paa Landet eller i Kjøbstæderne havde Lagmanden eller
Lagthinget, som det lader, noget at gjøre med spaadømmelse af de Sa-
ger, som angik Forbrydelser. Sysselmcendene havde kun, hver for
sit Syssels Vedkommende, at lyse paa Lagthinget, hvilke Forbrydelser
der i Aarets Løb vare begangne, og derhos, forsaavidt Forbryderne
ikke vare paagrebne og straffede, at give Underretning om deres Udseende,
for at de kunde kjendes, hvor de traffes3).

Det sees lettelig af denne ved den nye Lovgivning foreskrevne
Netsorden, hvilken vigtig Plads Lagmanden nu indtog som Dommer,
især paa Landet. Efter at hans Omreisen paa Heredsthingene iSys-
selmandens Følge var indført, synes alle vigtige Netstvistigheder her at
have været afgjorte under hans Ledning, og Thingmændenes dømmende

1) NgL. 111, 77. 2) NBl. Thingordning NgL. 11, 187——192; 1V,
18. v11, 15. NgL. 11, 220. 259 f. s) NLl. 1, 5. NVl. 1. 4. NgL. 11,
17. 190.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free