Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dommende Ml)ndi«ghed. 253
Paa Lagthinget, der ved den nye Lovgivning sattes under en
Lagmands Bestyrelse som Formand, dannede Lagretten (1vgr6tta)
fremdeles den egentlige Domstol, hvis Medlemmer, Lagrettesmcendene
(1«()gr6ttumenn), vare edsvorne, og hvor Lagmanden nu havde
Forsædet1). Den havde at dømme i alle for den indstevnede Sager.
Disse kunde nu være saadanne, som vare stevnede did fra Heredsthiiikzs
eller Lagmands Dom, — eller og saadanne, der vare stevnede lige til
Lagthinget, uden forud at være underkastede nogen lavere Domstol. I
de Sager, der vare stevnede for Lagthinget fra Heredsthinget eller vare
stevnede derhen ganske umiddelbart, der var den Dom afgjørende, som
Lagrettesmændene eenstemmig fældede, selv om Lagmanden
ei med dem var enig; hvorimod Lagmanden havde den afgjørende’
Stemme, hvis Lagrettesmændene ikke kunde enes om Dommen. Dog
kunde i dette sidste Tilfælde ogsaa Lagmandens Afgjørelse underkjendes,
hvis Kongen, med de skjønsommeste Mænds Naad, fandt
Andet lovligere2). Var Sagen i første Instants dømt af Lug-
manden, og hans Dom indanket for Lagthinget, da skulde Lagretten nøie
undersøge den. Men om endog Lagrettesmcendene eenstemmig fandt
Lagmandens Dom ulovlig, skulde de dog ei ved en ny Dom underkjende
den, men fremsende den til Kongens Afgjørelse, ledsaget af en Skri-
velse, hvori de udviklede sin Mening om Sagen 3).
En Sag, som af Lagretten var dømt, kunde ikkun paa ny opta-
ges for samme i det Tilfælde, at den Tabende troede at kunne bevise,
at den var urigtigen forebragt for Lagretten. Men faldt Dommen
som forhen, da var Søgeren underkastet Voder til Kongen og Erstat-
. ning til Modparten 4).
Den af Lagretten fældede Dom blev fremdeles samtykket af samt-
lige Thingmænd ved Vaabentag, eller som det og undertiden nævnes: med
ret Thingtag, eller: med Haandtag (10katak)5). Dette Samtykke var
dog nu vistnok ikke stort andet end en blot og bar Form.
Dommenes skristlige Udfcerdigelse blev nu meer og meer almindelig,
hvad enten de vare Lagmandsorskurder eller Lagthmgsdomme Den
1) NL1. 1, 3. NgL. 11, 14 f. s) NL1. 1, 4. NgL. 11, 15 f. s) NL1.
1, 11. NgL.11, 21 f. 4) NL1. 1, 6. NgL. 11, 17 f. s) f. Ex. NgL» 1,
460. 11, 240. m. 99· 496.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
