- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
257

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 30. Den islandske Statsforfatnings første Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den islandske Statsforfatuings første Udvikling. 257

løst Land, som han fandt hensigtsmæssigt, helligede sig det ved at om-
fare det med Ild og forbeholdi sig det selv eller uddeelte det mellem
sit Følge eller overlod vel endog Dele deraf til senere Ankomne.

I den første Bebyggelsestid vare disse Smaahobe uden indbyrdes
Sammenhold, spredte over et vidt, ved Eltie og Fjelde, uhyre ubyg-
gelige Heder og skarpe Hraun eller Lavastrog sterkt gjennemskaaret og
udstykket Land. Men Øens Befolkning vorte hastig ved fortsat Ind-
vandring, og Bygderne rykkede nærmere sammen. Nu indtraadte Nød-
vendigheden af at danne videre Samfundskredse til Ordens og Rolig-
heds Opretholdelse.

Hovederne for de Nybyggerætter, som havde havt Leilighed til at

tage fra først as de videste og bedste Landstrækninger i Besiddelse, som
inden disses Grændser havde givet et stort Antal af sine Undergivne
Bosteder og siden kunnet skjenke eller sælge Land til senere Komne,
hævede sig allerede derved til Indflydelse i videre Kredse end sine
Familiers. Kom nu hertil, hvad der var Tilfælde med flere af dem,
at de allerede i Norge havde været Hers er og som saadanne tillige
— Goder (Prester), eller at de hørte til en anseet Herseræt, eller havde
Leilighed til at bygge Hov (Templer) ved sine Gaarde, og saaledes an-
toge en prestelig Verdighed, — saa var hermed deres Høvdingestilling
i det nye Hjem grundet. Om enhver saadan dannede sig nu en Kreds
af de nærmestboende Bønder, der betragtede ham som sin naturlige
Høvding, Raadgiver og Forsvarer. Han blev for det nærmeste Byg-
delag paa Jsland det Samme, som Herseren havde været i den norske
Samfundsorden paa dennes tidligere Standpunkt.
· Hver af disse smaa Samfundstredse dannede oprindelig, saa at-
sige, et lidet Statssamfund for sig.· Hver fulgte de Love og Netsved-
tægter, som dens Hovding havde medbragt fra Morge. I Sammen- ·
stødstilfælde mellem forskjellige Samfundskredses Medlemmer mæglede
Høvdingerne, eller, hvor dette ikke hjalp, gjorde Vaabnene Udslaget.

Meget snart merkede man dog det Mislige i denne Tilstand. Paa
forskjellige Kanter af Landet sloge flere Vygdeiag eller Hereder sig
sammen til et fælles Thing, der havde sit fastsatte, helligede Thing-
sted, hvor Netssager afgjordes under Ledning af samtlige derhen

hørende Hørdinger· Disse vedbleve forresten at øve en styrende Myn-
R. Kepler. Norges Stats- og Netsforf— i Tllsiddelaldereie 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free