Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 30. Den islandske Statsforfatnings første Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
dighed, hver i sin Kreds, og de nævntes almindelig, forsaavidt de tillige
vare Tempelbestyrere, Goder (goöj, Fleert. gooar).
Dette var imidlertid kun Begyndelsen til en endnu videre Fore-
ning. Øen var bleven bebygget uden nogen forud lagt Plan med Hen-
syn til Valget af Bosteder. Ofte bleve de Familier, som i Norge
havde været nær forbundne ved Naboskab og Slægtskab, i det nye
Hjem vidt adskilte fra hinanden. De knyttede desuagtet snart, med
Overvindelse af alle naturlige Hindringer, det gamle Venskabsbaand
Herved opstod en levende Samfærsel endog mellem Oens mest fra
hinanden fjærnede Bygdelag, og denne Samfærsel tilligemed Ønsket
om at vedligeholde den ledede igjen Nybyggerne paa den Tanke at forene
alle Landets Indbyggere til et eneste Statssamfund-
Neppe var Jslands Bebyggelse fuldendt og Indvandringerne fra
Norge standsede, før hiin Tanke kom til Modenhed og Udførelse Man
besluttede at underkaste sig en fælles Lov og oprette et almindeligt
Thing·
En af de senere Landnamsmænd, Ulfljot, der hørte til en mægtig
Herseræt paa Hørdeland, for over til Norge for at gjøre sig nøie
kjendt med Landets Love. Han vendte tilbage efter et Par Aars Fra-
værelse i Aaret 927. Den Lov, som han i Lighed med hvad der
gjaldt i Norge, især i dets vestlige Fylker (den senere Gulathingslag),
havde sammensat, vandt almindeligt Samtykke. Efter nøie Undersøgelse
valgte man Egnen ved Oraraa til et almindeligt Forsamlingssted for
Fremtiden. Stedet blev nævnet Thingvoldene (Jk)jngvellir), og den
Forsamling, som vedtoges der aarligen at skulle holdes, blev kaldet
Althing (Alk)ingi, Allsherjarping)1)·
I dettes Haand lagdes den lovgivende Myndighed; under
det henflyttedes de høiere Netter eller Domstole (d6mr, dcsmar),
og paa det valgtes for visse Aar en øverste Opsynsmand over Loven,
kaldet Lovsigemand (lögsöguma6r).
Saaledes fremstod ved 930 den islandske Stat med sin
republikanske Forfatning, der i meer end 300 Aar stod uforstyr-
ret ved Magt. -
- 1) JslcndingabokKap. 2. 3. Laudab. 1v, 7. js1. szguk 1 (1843) S. 334f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
