Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 31. Goderne og Thingindretningen paa Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 - Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
Hvis nemlig Ihcendehaveren forbrød det, da tilkom det Tredjingsmæn- ,
dene at afgjøre, hvo af deres Midte for Fremtiden skulde have det.
Ogsaa naar Arvingeii var umyndig, synes Tredjingsmaendene at have
bestemt, hvo der midlertidig skulde styre det. Dog kunde Arvingen,
naar han havde fyldt sit tolvte Aar, overtage det med Tredjingsmæn- —
denes Tilladelse. Var Arvingen en Kvinde, da maatte hun ashænd«e
det, til hvilken Tredjingsmand hun selv vilde. Var Jhcendehaveren ikke
selv istand til at styre det, kunde han overdrageStyrelsen til den Mand,
han selv vilde, inden Tredjingen. Godordet kunde samtidig eies as Flere,
men maatte dog ikke repræsenteres af meer end een Matid ad Gangen.
Hvis Sameierne ikke ved Overeenskomst havde givet Styrelsen paa
længere Tid til En af sin Midte, saa vexlede den mellem dem aarviis,
saaledes at alle de Thingforretninger, der faldt paa de tre aarlige
Thing, udsørtes as een og samme Mand. At Godordets Styrer altid
maatte være bofast inden Tredjingen, synes at have været en almin-
delig Nege11).
Godordenes oprindelige Antal, nemlig 39, blev i Aaret 1004, i
Anledning af en høieste Domstols Indretning paa Althinget; forøget
med 12 nye, 3 i hver Fjerding12). Disse knyttedes vel, ligesom de æl-·
dre, til en vis Gaard eller et vist Bygdelag, men havde ingen fastsat
Kreds anviist til Omraade. Ved deres Oprettelse tillodes det nemlig
de Bunder i vedkommende Thinglag, som selv maatte ønske det, at
træde ud af det Godord, til hvilket de før hørte, ind under det nye.
Da nu de nye Goder i sin Kredses indre Anliggender havde den samme
Myndighed som de ældre, saa tabte i denne Henseende Tredjingsind-
delingen sin Betydning, og det blev ogsaa for Fremtiden tilladt at sigte
sig fra et Godord i et andet, naar dette kun skede i en vis Form og
til en fastsat Tidsf. Men i andre Henseender blev dog Tredjingsind-
delingen fremdeles af Vegt, da der, som snart vil sees, forbeholdtes de
ældre Godord adskillige Forrettigheder, ved hvilke de maatte optræde
som virkelige Tredjingsforstandere
Hvert Thinglag havde sit faste Thingsted, paa hvilket alle dets
Bønder til visse Tider mødtes. Dette Thinzz nævntes almindelig
1) Graagaas (Finsens Udg-) § 84— Vatnsds Ss Kap· «« 42« 2) Njaals
S. Kap. 98· Js1b. Kap.8. 3) Grgs 83—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
