- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
259

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 31. Goderne og Thingindretningen paa Island

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Goderne og Thingindretningen. 259

31.

Guderne og Thiugindretningeu paa Igland

Paa Island som i Norge dannedes Folket udelukkende af de
fri Mænd og repræsenteredes i Negelen af Huusfædrene, som
derfor fortrinsviis nævntes Bønder.

Bonderne øvede imidlertid, efter den islandske Statsforfatning,
ikke den umiddelbare Indflydelse paa Samfundets Anliggender, som, i
Formen idetmindste, var Tilfældet i Morge. Paa Jsland fremtraadte
derimod den patriarchalske Høvdingemagt, repræsenteret af Lan-
dets Goder, skarpere betegnet og med en ved Lov fastsat større
Myndighed, — udentvivl især af den Grund, at Kongedommet her
manglede.

Øen var efter Loveninddeelt i fire Fjerdinger (fj6rzungr, kj0rö—
ungar), almindeligt nævnte efter sin Beliggenhed: Sunnlendjngafjdrdungr,
Nordlendingafj., Austfjrdjngafj· og vestiirdingafj., — og hver af disse
i tre Thinglag (k)ing), undtagen Q?ordlændingefjerdingen, som ud-
gjorde fire1).

Hvert Thinglag eller Thing var igjen efter den oprindelige
Indretning deelt i tre Tredjinger (k)ridjungr, prjesjungar), hver fore-
staaet af en Gode (gooi). Denne var under Hedendommen Styrer af
Tredjingens Ho.v eller Tempel, af hvilken Stilling han egentlig havde
sit Navn, og han øvede i sin Kreds, som Opretholder af den indre
Orden og Rolighed, en udstrakt overordnet Myndighed (ejga. manna
forl-;i.6). Hans Bestilling eller Embede kaldtes Godord (g060rö). De
forskjellige Godord nævntes efter visse Gaarde, Bygdelag eller Familier-
De Bønder, som lode under et viftGodord, kaldtes Godens Thing-
mænd, og enhver Huusvonde maatte med sit Huusfolk være iThing
med en vis Gode.

Godordet ansaaes som en Eiendom. Det arvedes efter almin-
delig Arvegangsmaade og kunde afhændes ved Gave eller Salg Det
kunde ogsaa, i Lighed med anden Eiendom, forbrydes. Kun i enkelte
Tilfælde havde Tredjingsmændene Indflydelse paa dets Besættelse.

1) Jslb. Kap. 5·
17’«·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free