Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 31. Goderne og Thingindretningen paa Island - 32. Den islandske Kirkes Stilling til Staten under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goderne og Thiugiudretningen. 267
tunde blive de hjemmesiddende Heredsmænd forkyndte, og Forholdsreg-
ler tagne til deres Udførelse i de enkelte Thing
Den hele nu beskrevne Thingindretning, der stod i den nøieste For-
bindelse med Godeverdigheden og støttede sig til denne, grundlagdes med
selve den islandske Stat i Hedendommen. De Afændringer, den efter-
haanden undergik i Jslands Uafhængighedstid, deels ved Christendom- «
mens Indførelse og deels ved andre Omstændigheder, varet Grunden
uvæsentlige. De kunne overhovedet skjønnes’ af selve Beskeivelsen, der
fremstiller den, saaledes som den var ved Begyndelsen af det 12te Aar-
hundrede, da den havde vundet fuldkommen Fasthed, og Statsindret-
ningen i det Hele var i sin bedste Blomstring·
. 32.
Den istandslee Kirkes Stilling til Staten under Frihedstiden.
Christendommen blev antagen som Landsreligion paa Jsland ved
en Althingsbeslutning Aar 10001). Men Kirkeforfatningen kom først
efter længere Tids Forløb i en fast Orden, og endnu længere varede det,
før den sik noget egentlig hierarchisk Præg.
Skjønt Christendommen virkede kraftigen til Sedernes Formildelfe
allerede i den næste Menneskealder efter sin Indførelse, havde den dog
overhovedet paa Jsland, ligesaalidet som i Morge, nogen væsentlig
Virkning paa Statsforfatningen i de første 200 Aar. Den rokkede
ikke Godernes verdslige Stilling i Samfundet, om den end berøvede
Godordet dets religiøse Betydning. Den afsondrede heller ikke for det
første Geistligheden fra det øvrige Folk som en egen Stand i Staten.
Grændsen mellem Klerk og Lægmand var gjennem næsten hele den
nævnte Tid fast umerkelig, og ingen væsentlige Særrettigheder indrøm-
medes Geistligheden. Med Kirkers Bygning synes det at have gaaet
meget hurtig. Goderne begyndte, og de rige Bønder fulgte i deres
Spor. Men man saa de christneGudshuse ganske fra samme Stand-
punkt, som man før havde seet de hedenske. Enhver Kirke var en
Eiendom for Opretteren og hans Æt. Eieren ansaa sig vel skyldig
til at vedligeholde den og Gudstjenesten ved samme. Men han forbe-
l) Jslendingab. Kap. 7. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
