Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 32. Den islandske Kirkes Stilling til Staten under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Sjette Afsnit. Jslands Statssorfatning·
holdt sig ogsaa paa den anden Side Styrelseii af dens Indtægter og
af det den tillagte Gods,» samt Valget af den Mest, som skulde sørge
for Gudstjenesten Saaledes bleve alle Jslands Kirker enkelte Mænds
private Eiendom, og den mest udstrakte Patronatsret blev Eierne til
Deel. Kirkeeierne lode sig i Førstningen endog selv hyppigen oplære
og indvie til Prester ved sine Kirker, og især synes dette at have været
Tilfælde med Goderne, hvilke paa denne Maade stk.æbte fremdeles at
forbinde den geistlige Myndighed i sin Kreds med den verdslige· Naar
Kirkeeierne ei selv vilde overtage det presteligeKald, saa lode de paa egen
Kostning en Prest oplære og indvie, hvilken da senere var skyldixz at
holde den Overeenskomst, som Kirkeeieren havde sluttet med ham om
Gudstjenestens Udførelse. Andre foretrak at leie allerede indviede
Prester aarviis eller for længere Tid til sine Kirker, og denne Leie
ansaaes da efter Loven ganske som enhver anden Overeenskomst1)·
Landet blev senere deelt i Kirkesogne, og allerede «l097, altsaa tidligere
end i Morge, blev ved en Althingsbeslutning Tienden indført2). Men
hverken det ene eller det andet frembragte for det Første nogensomhelst
Forandring ispresternes Stilling, ligesaalidet som det Forbud, som
ved Slutningen af det tolvte Aarhundrede udgik fra Nidaros’s Erke-
biskop mod Godordets Forbindelse med Presteembedet3). De islandske
Prester bleve igjennem hele Frihedstidsrummet, forsaavidt som de ikke
selv vare Kirkeeiere, rene Leiemænd, uden al Stands- eller Embeds-
selvstændighed.
Hvad som imidlertid, under disse mindre gunstige Omstændigheder,
hævede og opretholdt den islandske Geistlighed i den almindelige Me-
ning, var den Anseelse og Myndighed, hvilken dens Overhoveder Bi-
skopperne efterhaanden erhvervede sig i Statssamfundet. De første
Biskopper paa Island vare omreisende Udlændinger, Engelskmænd og
Thdskere, hvis Virksomhed neppe strakte sig stort udenfor deres Kalds
allernodvendigste Fordringer Men 1056 fik Landet sin første indfodte
Biskop, og 1105 blev det deelt i to Biskopsdømmer4). Skaalholts
Biskopsdømme omfattede den søndre, østre og vestre Fjerding, Holes
1) Grg. 4. 6. S. 17. 20. 2) Hungrvaka Kap. 6. Jsl. Ami. S. 50.
s) Erkebiskop Eriks Brev til Jslaendingerne c. 1190. Dip1. 181. 1 No. 72· S.
289 sf. 4) Hungrv. Kap. 2. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
