Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 32. Den islandske Kirkes Stilling til Staten under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkens Stilling til Staten. 269
den nordre Fjerding Hermed kom den islandske Kirkeforfatning paa
en fast Fod, og da de første indfodte Biskopper vare Mænd af ud-
merkede Evner og Kundskaber og derhos af de bedste og mægtigste
Ætter paa Øen,. saa vandt de snart en udstrakt Indflydelse
Den islandske Kirke regnedes vel lige fra sin Oprindelse for
en Afdeling af den norske. «Men saalænge denne ikke havde noget
eget geistligt Foreningspunkt, udviklede hiin sig i Grunden fuldkommen
selvstændigt Først da den norskeKirkei 1152 fik sin egen Metropoli-
tan, traadte den islandske Kirke iet Afhængighedsforhold til den nida-
rosiske Erkebiskop, hvilket blev strengere, alt eftersom Katholicismens
hierarchiske Grundsætninger gjorde sig meer og meer gjældende.
De islandste Biskopper valgtes oprindelig af sit Biskopsdommes
Geistlighed og Bønder1) og modtoge sin Indviels«e af den norske Kirkes
Metropolitan, — først Erkebiskoppen af Bremen, siden Erkebiskoppen
af Lund og endelig Erkebistoppen af Nidaros De besad den øverste
tirkelige Myndighed i Landet Hver Biskop havde Overopsyn med alt
Gudstjenesten vedkommende i sit Biskopsdomme og kunde til Ordningen
af derhenhorende Gjenstande kalde hver sine underordnede Sogneprester, -
hvilke i alt Geistligt vare dem Lydighed skyldige, til Prestemoder.
Aarligen samledes i Negelen begge Biskopper paa Althinget og dannede
her, iSpidsen for de sammesteds tilstedeværende Mester, et Slags Ne-
præsentation for Geistligheden I Lagretten vare, som ovenfor sagt,
begge Biskoppeik selvnaevnte Medlemmer; og i den Tid, da Goderne
endnu kunde være Sogneprester, havde Geistligheden ogsaa blandt Go-
derne sine faste Nepraesentanter i Lagretten, ligesom overhovedet Intet
« synes at have været i Veien for, at Geistlige ogsaa kunde være blandt
dennes tilkaldte Medleminer. Baade Maaden, hvorpaa de islandste
Bistopper valgtes, og deres Familieforbindelser med Statens verdslige
Høvdinger, og endelig deres Stilling i Lagretten maatte naturligen
knytte dem paa det nøieste til Folket, og dette Forhold voldte udentvivl,
at de længe, deres store Anseelse uagtet, afholdt sig fra enhver Stræ-
ben efter at afsondre Kirken fra Staten.
Men denne Tingenes Orden stemmede ikke med de hierarchisle
Grundsætninger, som den norske Kirkes Metropolitan havde antaget og
1) Pints- J011. Hist. Geol. 181. 1, 103·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
