Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 33. Lovgivningsmyndighedens Udøvelse paa Island under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivningsmyndighedens Udøvelse under Frihedstiden. 271
skulde afgjøres ved Dom (seitta leyii), begge Dele under Eet
Mean Tilladelser (lof’ leyli).
For at hvilkensomhelst Tilladelse kunde ansees lovlig given,
fordredes ikke alene fuldkommen Eenstemmighed i Lagretten —- Alle
vare skyldige at sige enten ja eller nei —, men ogsaa stiltiende Sam-
tykke af alle de udenfor Lagretten værende Thingmænd. Hvis ikkun
een eneste Mand i eller udenfor Lagretten gjorde formelig Indsigelse
(verja« lyrjti), ansaae-3 Tilladelsen for negtet.
Ved Lovfortolkning, derimod — naar der fandt Uenighed Sted
om Lovens Bestemmelse i et vist Netstilfælde, eller naar i senere Tider
den skrevne Lovs Udtryk om et saadant Tilfælde blev forskjellig tydet,
— da gjaldt Stemmefleerhed. Hver Lagrettesmand af Midtpallen skulde
først raadføre sig med sine tvende Tilkaldte og derpaa særskilt sige sin
· Mening. Vare Stemmerne lige deelte, gjorde Lovsigemanden Udslaget·
I dette Tilfælde og overhovedet, naar det mindre Tal af Stemmerne
var tolv eller flere (d. e. en Fjerdepart eller derover af den midterste
Bænks verdslige Medlemmer"), skulde begge Parter aflægge Ed (v(5—
kangsei6r), at de troede det at være Lov, som de stemmede for. Af
Fleertallet skulde dog kun saa mange aflægge denne Ed, som Min-
dretallet udgjorde, eller een eller to flere, hvis Lovsigemanden var i
Mindretallet. Var dette under tolv, faldt al Ed bort.· Den Lovsor-
tolkning, som havde faaet Fleerheden for sig, blev derpaa fremsagt med
Vidner, og alle Lagrettesmcend skulde nu give den sit Samtykke, hvor-
paa den forkyndtes fra 0ovbjerget1) ,
Med Hensyn til Lovforandringer eller Vedtagelse af nye
· Love, da er det ikke klart, hvad enten den første eller den anden af
de ovenomtalte Fremgangsmaader har været anvendt, — enten Een-
stemmighed i og udenfor Lagretten har været krævet, eller
Stemmefleerhed gjort Udslaget. Af den gamle islandske Lovs Ud-
tryk skulde man maaskee snarest slutte det sidste.
Hvad den kirkelige Lovgivning eller Christenretten an-
gaar, da gjaldt for dens Vedtagelse de samme Former som for den
verdsliges, kun at Forslagsretten her, i Negelen idetmindste, synes at
have hvilet hos Biskopperne.
1) Graagaas 117 S. 212 fs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
