Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 33. Lovgivningsmyndighedens Udøvelse paa Island under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
Den første islandske Lov, eller den saakaldte Ulfljots-Lov, undergik
i Tidens Løb mange og store Forandringer-» Christendommens Ind-
førelse krævede saaledes en Tillempning af hele Loven efter den nye
Tros Grundsætninger. Lovens Omfang, som neppe oprindelig var me-
get stort, udvidedes efterhaanden betydelig. Alligevel bevaredes den i
det mundtlige Sagn, indtil Lovsigemanden Bergthor Nafnsson i
Aaret 1117 foreslog og paa Althinget fik vedtaget dens skriftlige Op-
tegning. Udførelsen heraf blev overdraget samme Bergthor tilligemed
Hovdingen Haflide Maarssøn, hvilken sidste afholdt Omkostnin-
gerne og laante sit Huus til Arbeidet· De toge flere lovkyndige Mænd til
Hjælp, og allerede det følgende Aar 1118 blev en betydelig Deel af Lo-
ven oplæst paa Althinget og modtagen med eenstemmigt Samtykke1).
Saaledes fremkom Jslands første Lovbog, hvilken siden be-
tragtedes som den egentlig authentiske, forsaavidt ikke Forandringer og
Tillæg vare vedtagne. Siden fremstod ved privat Virksomhed flere
skrevne Lovsamlinger (l«(·)gskr«s,r, skrguj ved Siden af hiin, Lovfamlinger,
hvilke i mange Henseender bleve fuldstændigere; men da disse ikke for-:-
toges efter nogen almindelig Plan, saa indsneg sig Uovereensstemmelser ’
mellem dem, der voldte Forvirring Dette fremkaldte den Bestemmelse,
at i saadanne Tilfælde Bifkopperii·es Lovboger skulde følges, og hvis
disse ikke heller ftemmede indbyrdes, da den af dem, som med Hensyn
til det omspurgte Tilfælde udtrykte sig udforligst,- eller, saafremt den
ene i dette Stykke ikke havde noget Fortrin for den anden,« da- den
skaalholtske, — dog saaledes, at den ved Haflide besørgede stedse skulde
ansees for den egentlige Nettesnor2). Samlingen af den islandske Fri-
hedstids Love er nu almindelig kjendt under Navnet Graagaas
(Greigeis), et Navn, hvis Ælde imidlertid er høis·t uvis3).
Sin ældste skrevne Ehristenret fik Jsland næsten samtidig med
sin verdslige Lovbog. Biskopperne Thorlak af Skaalholt og Ketil
af Hole sammensatte den, og den blev 1123 lovtagen paa Althinget4).
1) Jsleudingab. Kap. 10. 2) Grg. 117 S. 213« 3) Kom-ad
Maurer Graagaas, i Ersch u. Grubers Encyklopädie 1 Sert., Vd. 77, S. 1-
136. 4) Hungrv. Kap. 11. Fiun Joh. l, 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
