Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 34. Den dømmende Myndigheds Udøvelse paa Island i Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Sjette Afsnit. Jslands Statssorfatning·
Dommere, mod hvis Skikkethed til at dømme i Sagen de havde lov-
lige Grunde at anføre. Dette kaldtes Domsrhdning (d6msru6njng,
at ryvja d6m). Vedkommende Gode havde da at nævne en ny Dom-
mer i den forkastedes Sted. Naar dette var skeet, sattes Retten, og
Sagerne foretoges i den Orden, som ved Lodkastning bestemtes. Efter
at Dommerne havde hørt Klage (s(«)kn) og Forsvar (vörn), samt de
fra begge Sider fremførte Beviser (gögn), aflagde de, forsaavidt de
første Gang sad i Retten, førend der skredes til Dommens Afsigelse,
en fastsat Dommered De havde at dømme den Sagsøgte fældet
(sekan) eller fri (-squan). Vare de af ulige Mening, da havde
dette ingen Indflydelse, forsaavidt Mindretallet var under ser. Disse.
vare— nemlig da skyldige at samtvkke den af Fleerheden fældede Dom,
hvilken ligefuldt kundgjordes som eenstemmig. Men hvis Mindretallet
var ser eller derover, da skredes til det saakaldte Befang (v6kang),
idet nemlig de Dommere, der vare af een Mening, toge Sæde sammen,
og det ene Parti opfordrede· det andet til at sverge Vesangsed
(v6fangsejör), at de ansaa sin Dom for at være den lovlige. Naar
· dette var skeet, hvilket nævntes: ,,at vefengja mal,«« var Sagen
dermed henskudt til Afgjørelse i vedkommende Fjerdingsret1).
Fjerdingsretterne vare, som Navnet allerede antyder, fire,
een for hver Landsfjerding, og almindelig kaldte efter disse (Nor619nd—
ingaddmr, Austfirdingaddmr o. s. v.). Oprindelig havde de, som
det lader, staaet i Forbindelle hver med et«Fjerdingsthi11g5 men
ved Althingets Oprettelse, eller ganske kort efter, bleve de henlagte
under dette. Hver Fjerdingsret bestod af ni Dommere, udnævnte af
Fjerdingens ni Goder med gammelt Godord, saaledes nemlig at hver
Gode nævnte een blandt sine paa Althinget tilstedeværende Thingmænd
eller Tredjingsmænd. Nordlændingefjerdingens tolv Godord regnedes
ved denne Leilighed blot for ni. Domsrydningen øvedes, Sagernes
Orden fastsattes og Sagførselen foregik ligesom ved Vaarthingsretterne
Naar den egentlige Sagførsel i en Sag var tilende, havde-hver af
Parterne at vælge sig en blandt Dommerne til at gjentage hans Sag —-
hvilket kaldtes meils reikjng, at keifa mal, og den, som gjentog den,
nævntes reiijngarmadr. Efter at denne Gjentagelse havde fundet
1) Om Forretningsordenen paa Vaarthinget see Grg. 56——59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
