Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 34. Den dømmende Myndigheds Udøvelse paa Island i Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den drømmende Myndighed 275
Sted, og Dommerne, forsaavidt de for første Gang sad i Retten, havde
aflagt Dommereden, —— saa skredes til Doms Afsigelse. Dommerne
havde at fælde eller frikjende. Dommen forkyndtes af den, der havde
gjentager (reift) Sagen for den vindende Part, og alle Dommerne
skulde give sit lydelige Samtykke (gja.1da samkvaedj sjtt). Den for-
kyndtes som eenstemmig, om endogsaa Meningsulighed fandt Sted, naar
Mindretallet var under tre. Var det derimod tre eller flere, da
skredes til Vefang paa samme Maade som ved Vaarthingsretterne,
og Sagen henskjødes til Femterrettens Afgjørelse1).
Femterretten (t’1mtard6mr) blev ikke oprettet paa samme Tid
som Althinget, men først i Aaret 10042). Den var een for det hele
Land. I Femterretten nævntes ni Mænd af hver Fjerding, een nem-
lig for hvert gammelt Godord ligesom til Fjerdingsretterne, og desuden
tre Mænd af hver Fjerding for de nye Godord, saaledes at samtlige
tilnævnte Dommere udgjorde fire Tylvter eller 48. Dette skede strax
efter Udnævnelsen til Fjerdingsretterne, og den Mand kunde ikke næv-
nes iFemterretten, som allerede var nævnt i enjaf Fjerdingsretterne.
Femterretten havde sit Sæde paa samme Sted som Lagretten, og skulde
enhver Gode, idet han indførte den af ham nævnte Dommer, sverge
Ed, at han havde nævnt den, som han ansaamest skikket. Sagernes
Orden afgjordes som i de øvrige Retter ved Lodkasming De sagfø-
rende Parter aflagde Ed, at de hver for sig ansaa sin Sag for retfær-
dig, og derpaa havde Anklage og Forsvar Fremgang En almindelig
foreløbig Domsrydning fandt her ikke Sted; men for hver enkelt Sag
havde, før Dommen afsagdes, først Sagsøgeren og dernæst Sagvergeren,
uden at angive nogen særlig Grund, at forkaste hver ser Dommere
Undlod den sidste dette, da skulde Sagføgeren forkaste alle tolv, under
Straf af Sagens Fortabelse. Ikkun tre Tylvter eller 36 skulde nem-
lig dømme i enhver Sag. De forkastede Dommere forlode sine Sæder,
men bleve dog inden Nettens Jndhegning · eller Domringen,’ som den,
kaldtes. Sagen blev nu gjentageti (rejk6) for begge Parters Vedkom-
mende ligesom ved Fjerdingsretterne, og kunde en af de forkastede
Dommere udføre dette for hvilkensomhelst af Parterne, uagtet han ikke
kunde dømme i Sagen. Endelig aflagde alle Dommerne, før de skrede
l) Grg. 20——42. 2) Njaals S. Kap. 98. Jsldb. Kap. 8·
18’«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
