Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 35. Landsstyrelsen paa Island under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landsstyrelsen. - 277
Godens Stilling som Styrer i sin Kreds af Thingmænd var af
en særlig Natur. Hans Myndighed grundede sig ikke paa Overdra-
gelse fra nogen høiere Statsmagt, men paa Fødsel, Kjøb eller Af-
staaelse Han erkjendte ikke heller over sig nogen anden Magt end
Loven, hvilken kunde siges at udgaa fra samtlige Landets Goder i
Forening. Han havde Opsyn med denne Lovs Efterlevelse blandt sine
Thingmænd og skulde hjælpe enhver af disse til Net ved at paasee
de fældede Domme udøvede ogden offentlige Ro og Sikkerhed overholdt.
Han var i flere Henseender at ansee som en Formynder for sine Thing-
mænd, og det ikke alene i Menighedsanliggender, men ogsaa i person-
lige Forholde. Det paalaa ham kraftig at understøtte enhver af sine
Thingmænd, der kunde have Sag med en anden Godes Thingmand,
deels ved at hjælpe ham til de nødvendige Beviismidler, deels endog
ved selv at optræde som Sagsøger eller Sagverger paa hans Vegne1).
Den Goden tillagte Virksomhed i hans Kreds var overhovedet saa ud-
strakt, at den næsten kunde siges at røre alle Forholde, der ikke vare
reent huuslige, og det almindelige Navn paa hans Myndighed, manna
rokke-io d. e. Naaden for eller Sørgen for Mændene,—— vidner om dens
høie Betydning i Folkemeningen.
Men denne store Myndighed fandt paa den anden Side ogsaa i
visse Forholde en Modvegt, der ei tillod den at blive altfor trykkende.
Først øvede nemlig Goderne, og især de, der tilhørte eet og samme
Thinglag —- de saakaldte Samthingsgoder· ——— et Slags indbyrdes
Tilsyn med hinanden. Dernæs«t strakte ethvert Godords Omraade sig
ikke over nogen fast begrændset Landsdeel, saaledes at alle der Bosatte
vare uforanderlig bundne til samme Godord Thinglagets Jnddeling
i Tredjinger fandt, som allerede ovenfor berørt, egentlig kun Sted for
Nepræsentationen·s Skyld til Thingene og faldt ikke sammen med God-
ordenes egentlige Omraade.« Enhver Beboer af Thinglaget havde tvert-
· imod Frihed til at sige sig iThing med hvilkensomhelst af Thinglagets
Goder, som vilde modtage ham2). Den Thingmand altsaa, som fandt
sig trykket af sin Gode, kunde, naar han vilde, unddrage sig Trykket
og finde en anden Verge. Videre havde Goden ogsaa i Almindelighed
inden sit eget Godords Kreds Mænd, der formaaede at holde et skarpt
. 1) Grg. 77. 107. 2) See ovfr. S. 260·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
