Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 35. Landsstyrelsen paa Island under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 — Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
Øie med-hans Brug af Myndigheden Disse Mænd kunde deels være
hans Medeiere af Godordet, deels, og det maaskee endnu oftere, Bøn-
der uden Godord, hvilke iRigdom og Anseelse fuldkommen kunde maale
sig med, ja vel endog overgik Goden selv, og hvis Omdø1nme han ikke
turde oversee. Endelig kunde Goden, ligesaavel som enhver anden, sag-
soges og domfældes for Lovovertrcedelser1). Vel var det ikke altid
saa let for den ringe Thingmand at reise Sag mod sin Gode. Men
saa gaves der oftest i eller udenfor hans Kreds Mænd, der baade
havde Evne og Villie til at paatage sig den Forurettedes Sag, — og
Goden var da udsat for at blive dømt fra Godordet eller for at un-
dergaa endnu haardere Straf. Alle disse Omstændigheder tilsammen-
tagne maatte nødvendigviis gjøre Goderne varsomme i Brugen af den
store Myndighed, som Loven lagde i deres Hænder-, og omhyggelige for
at bevare sine Thingmænds Velvillie og Tillid.
Med Godordet var forenet visse Indtægter, som for den Tids-
alder ikke synes at have været ganske ringe. Den Indtægt, Goden i
Hedendommen havde som Tempelforstander, bortfaldt ved Christendom- .
mens Indførelse. De øvrige- bestode væsentlig iAndeel af Thingfare-
kjøbet2), af visse Bøder og af forbrudt Gods, samt iBetaling for visse
Netshandlinger, som Ingen uden Goden efter Loven kunde udføre 3), ——
og den Fordeel fulgte i den christelige Tid Godens Indtægter, at der
as dem ikke svaredes Tiende4).
Uagtet saaledes Styrelsen af Menighederne i det Vigtigere hvilede
hos Goderne, saa var dog Folket heller ikke ganske udelukket fra Deel-
tagelse deri, og for denne Sags Skyld fandt Reppsinddelingen
Sted, hvilken næsten synes at have været eiendommelig for Jsland
Alt Landsfolketdeelte sig nemlig siNepper (hreppr,Flt. hreppar),—
hver bestaaende af mindst tyve Bonder eller Huusfædre, alle i den
Stilling, at de kunde betale Thingfarekjøb. En saadan Kreds skulde
altid dannes af de nærmest Samboende, men havde, da Antallet af ·
Medlemmerne egentlig afgav Delingsgrunden, ingen fast geograsssk Grændse
Flere Nepper kunde med Lethed slaaes sammen til een, naar Omstæn-
dighederne fordrede det,» og modsat den ene deles, naar Bøndernes
l) See f. Ex. Grg. 54· 56. 58. 64. 81. 2) Grg. 23. s) Grg.
49. 51· 62. 67. 4) Gkg. 255 S. 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
