Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 35. Landsstyrelsen paa Island under Frihedstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
temmelig sikkret for siendtlige Angreb fra uden, tiltrængtes ikke noget
Landevern eller nogen dermed forbunden Skatteudredelse af Folket. Dette
havde blot at bidrage, hvad der krævedes til den simple Statsindret-
nings Opretholdelse. Til dette Øiemed gav hver Bonde, hvis Eiendom
og Jordebrug eller anden Diceringsdrift ikke afkastede under et vist Be-
løb, det saakaldte Thingfarek«jøb (k)ingfararka.up), der synes at
have været lige for alle, som betalte det, nemlig 10 Alen Vadmel
aarlig for hver. Goderne havde at indkraeve det, hver af sine Thing-
mænd. Det nyttedes til Godtgjørelse for dem af Thingmændene, som
droge til Althinget, hvilke da selv Intet betalte, — samt for Goden selv,
som altid skulde være der tilstede1).
Til Religionens Opretholdelse betaltes, som før omtalt, allerede i
Hedendommens Tid af alle Tredjingsmænd en T empeltold (hokstollr)
til Tredjtngshovet, hvilken Afgjft tilfaidt Teedjingens Gode som Hoveis .
Eier og Forstander2) Denne Afgift bortfaldt naturligviis efter Chri-
stendommens Indførelse, eller rettere ombvttedes med Tienden, der
betaltes med en vis Deel af alt aarligt Erhverv. Tienden skiftedes
paa sedvanlig Maade i fire Dele, as hvilke den ene tilkom Biskoppen,
den anden Sognepresten, den tredie Sognekirken og den fjerde de Fat-
tige. Denne Ydelse til Kirkeii var meget større end den til Staten 3).
Til at bestride enkelte for det hele Land almindelige Behov, f.
Er. Lovsigemandens Lønning, tjente det Gods, som stod under Lagret-
tens Opsyn og Styrelse, og derfor nævntes Lagrettegods (lögrett—
ut6)4). Dette tilveiebragtes, som det lader, især ved visse Boder til
det Offentlige, samt maaskee ogsaa ved Andeel af Thingfarekjobet. At
forøvrigt Lagretten, idetmindste med samtlige Althingsmaends Samtykke,
har kunnet for særegne Tilfælde vedtage og paalaegge overordentlige
Ydelser til Staten, —— dette kan neppe omtvivles. Men saadant har
vistnok yderst sjælden fundet Sted.
1) Grg. 23» 89 S. 159. — Thingfarekjobet tør vel antages ogsaa i Uaf-
hængighedstiden at have været udredet med 10 Alen-af hver Bonde, ligesom senere
efter Underkastelsen under Norge (Jonsbok, Thegnskylda Kap. 1). 2) Landnb.
1v, 7, ts1. szguk 1, 259 jvfr. 334. s) Grg. 255—260. S. 205—215.
4) Grg. 1·16 S. 209· .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
