Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 36. Den islandske frie Statsforfatnings Forfald og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den frie Statsforfatnings Forfald og Undergang. 281
36.
Deri iglandslee frie Statgforsatnings Forsald og Undergang.
Et Overblik paa den nu fremstillede islandske Statsforfatning viser
let, at patriarchalsk Høvdingemagt dannede dens Grundlag. Gode-
magten udgjorde dens egentlige Sjæl. Umiddelbart øvede Goderne
den lovgivende og styrende Statsmyndighed, den første i Forening, den
sidste særskilt hver i sin Kreds; middelbart· øvede de den dømmende
Statsmyndighed, nemlig gjennem Dommere, som de selv udnævnte.
En iøinefaldende Mangel ved denne i saa mange Henseender ellers
merkelige Statsordenvar Savnet af en bestandig tilværende Central-
magt, der paa een Gang kunde danne en sterk Samholdskraft i Staten
og Udgangspunktet for den styrende Myndighed Den Omstændighed,
at Landet af selve Naturen var nogenlunde sikkret for Fiendeanfald
udenfra, gjorde ikke en saadan Centralmagt overflødig. Den var lige-
saa nødvendig til Forebyggelse af indre Splid mellem de mange jævn-
gode Landsstyrere Jkkun en høi Grad af Ærefrygt for Loven og for
de af den foreskrevne Nets- og Styrelsesformer formaaede at bøde paa
Mangelen og at holde Staten samlet og selvstændig. Kjølnedes først
denne Ærefrygt, veg den for Egennytte, Avind, Partihad og ustyrlig
Ærgjerrighed, saa var derved Veien til Fordærvelse aabnet.
Der fandtes virkelig idet halvandet Aarhundrede, som fulgte nær-
mest efter Christendommens Antagelse paa Island, under den nye Troes
og dens Forstanderes kraftige Paavirkning, en saadan Ærefrygt for
Loven og dens Former, hvilken lod-Staten blomstre under en kun sjælden
afbrudt indre Fred. Men fra Midten af det tolvte Aarhundrede for-
andredes disse lykkelige Forholde, og Staten blev først et Bytte for
Splid mellem sine Høvdinger og dernæst for fremmed Indflydelse.
Det var naturligt, at Godordet maatte være et Maal for enhver
begavet, formuende og ærgjerrig Jslændings Stræben Var det end
som oftest vanskeligt for den, der ei var Godesøn, at erhverve sig et .
fuldstændigt Godord, saa kunde man ved Giftermaal, Kjøb eller paa
anden Maade erhverve Deel i et saadant. Dette ledede, som det synes,
først til en mindre gavnlig Udstykning af Godordene, der igjen senere
drog efter sig en endnu skadeligere Sammenhoben af dem i enkelt Mands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
