Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 37. Islands Forfatning under Foreningen med Norge som den norske Konges Skatland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 286 Sjcttc Afsnit. Jslands Statssokfatning·
gen gjenstridige mod ham. Gissur Thorvaldssøns Jarledomme var
igrunden en blot og bar Skinmhndighed· Og da hiin i 1268 trak sig
tilbage og samme Aar døde, saa blev Jarledommet for Fremtiden ube-
sat, og det ved en stiltiende Overeenskomst mellem Norges Konge og
Landsfolket. ·
Fra nu af blev Landsstyrelsen paa Jsland overladt til Syssel-
mænd, hvilke udncevntes af Kongen blandt de mest anseelige Jslæn-
dinger, nemlig blandt dem, som stammede fra de gamle Godeætter.
Dette fandt i Negelen Sted og var stemmende med Foreningsvilkaa-
rene. Dog overtraadtes disse ogsaa ikke sjælden af de norske Konger
derved, at Nordmtend sendtes til Landet som Kongedommets Fuldmæg-
tige, snart under Navn af Sysselmaend» snart under andre Navne.
Hvor stor en Deel af Landet, der skulde danne en Sysselmands Eta-
bedskreds, var ubestemtz snart var den større, snart mindre. Der
meddeeltes gjerne een- eller to af Sysselmaendene en overordnet Myn-
dighed over de øvrige; og den, som saaledes var Kongedømmets høieste
Neprcrsentant paa Øen, nævntes almindelig under Kong Magnus La-
gabøter og hans Sønner, Kongeriie Erik og Haakon1 Valdsmand
(va1dsma6r, Befalingsmand), senere Hirds tyrer (hirvstj6rj), fordi alle
Kongens haandgangne Mæiid der iLandet, hvad enten de nu vare
Niddere eller hørte til en lavere Hirdklasse, stilledes under hans Sty-
relse. Valdsmanden eller Hirdstyreren selv var oftest Nidder af Ver-
dighed, og Shsselmsendene altid Kongen haandga·ngne.
Deri lovgivende Myndighed skulde efter Foreningsvilkaarene
egentlig forblive hos Folket eller rettere hos dettes Nepræsentan-
ter paa A lthinget. Men de Forandringer, der nødvendig maatte
foretages i Landets Lov for at bringe denne i Samklang med de nye
Forholde, i hvilke nu Island var indtraadt, gave strar Norges Konge
Anledning til at blande sig i dets Lovgivningsanliggender. Samtidig
med Foreningen, ja endnu før denne, for hele Landets Vedkommende
idetmindste, var fuldkommen afgjort, lod Kong Haakon Haakonsson
gjøre Udkast til en ny Lovbog for Jsland, eller til gjennemgribende
Forandringer i visse Afdelinger afLoven, hvorved disse formedes efter
de norske Love, især Frostathingsloven, og de i samme raadendeGrund-
stetninger. Hvad der af Udkastet var færdigt, sendtes af Konstagnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
