Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 36. Den islandske frie Statsforfatnings Forfald og Undergang - 37. Islands Forfatning under Foreningen med Norge som den norske Konges Skatland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den frie Statsforfatnings Forfald og Undergang. 285
af Almuen ved Haandtag (med lokatakj). Den var ledsaget af en
Opgivelse af alle Landets Godord til Kongen.
Islændingerne skulde svare Norges Konge Skat og al undersaat-
lig Lydighed (k)egnsky1da), dog under følgende Betingelser: Ingen
Stevninger ud af Landet skulde sinde Sted uden ifølge Althings Dom.
Til Lagmcend og Sysselmænd skulde kun Islændinger udnævnes, af
de Ætter, som havde opgivet sine Godord· Ser Havskibe idetmindste
skulde aarligen gaa fra Norge til Island. Islændingerne skulde have
slig Ret i Morge, som de bedst havde havt, og Adgang til Arv sam-
mesteds,hvorlænge denne end havde henstaaet. Landoren skulde ophæves
for Jslændingerne. De skulde nyde Fred og islandsk—Lov. De skulde »
have en Jarl over sig, og han skulde være skyldig at holde Tro-
skab mod Kongen og paasee Freden i Landet. Jslcendingerne skulde
være Kongen tro, saalænge han holdt denne Overeenskomst, men være -
løfte fra sin Troskabsed, hvis Overeenskomsten fra hans Side brødes 1).
Saaledes blev da Island forenet med Norge under fælles Konge-
. dømme paa Vilkaar, som man haabede skulde sikkre Folket en fortsat
Selvstændighed kun under noget forandrede Styrelsesformer.
37.
Iglands Forfatning under Foreningen med Uorge som den
norske Kongeg Skatlaniu
Det var, som vi have seet, en af Bestemmelserne i Foreningsfor-
draget mellem Island og Morge, at en af Norges Konge udnævnt
Iarl skulde paa Jsland repræsentere Kongedømmet og staa i Spidsen
for Landssthrelsen. Denne Bestemmelse stod imidlertid ikke længe ved
Magt. En astlands anseeligste Høvdinger, Gissur Thorvaldssøn,
udnævntes vel allerede i1258 til hiin Verdighed, altsaa endnu før Fore-
ningen med Norge eller Underkastelsen under det norske Kongedømme
var fuldkommen vedtagen af Islændingerne. Men Jarlen synes
ligesaalidet at have kunnet vinde Kongens som sine Landsmænds Til-
lid. Kongelige Udsendinger grebe ideligen ind i hans styrende Virksom-
hed, og de andre indfødte Høvdinger misundte ham og viiste sig ideli-
l) NgL. 1, 460——461.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
