Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 37. Islands Forfatning under Foreningen med Norge som den norske Konges Skatland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
thinget, samt begge Biskopper og de af disse tilnævnte Prester. I
Spidsen for Althinget som dets Forhandlingers Leder stilledes nu en
Lagmand, ligesom i Norge udnævnt af Kongen. Han i Forening
med de kongelige Ombudsmænd valgte blandt Nevndermændene tre
Tylvter til Lsagretten, i hvilken Lagmanden havde Forsædet —- alt lige-
som i Norge Ofte var der tvende Lagmænd ad Gangen paa Jsland,
hvilke da begge havde Sæde iLagretten
Formerne for Udøvelsen af den lovgivende og dømmende Myndig-
hed bleve nu fastsatte at være som i Morge-
Geistligheden dannede paa Jsland som iNorge under denne senere Lov-
givningsperiode en egen Stand med store Særrettigheder. Den samme
Strid angaaende Udstrækningen af disse førtes der paa Øen som i
Norge. Den af Biskop Arne Thorlaksson udarbeidede Christenret, der
var bygget paa samme Grundsætninger som Erkebiskop Ions i Morge,
fandt længe Modstand af de norske Konger, men vandt dog ved Mid-
ten af det fjortende Aarhundrede et Slags Anerkjendels«e paa Island
selv, hvorved Geistlighedens Selvstændighed med Hensyn til Lovgiv-
ning og Nettergang betydelig befæstedes·
Den islandske Statsindretning i det Hele opretholdtes under
den norske Konges Herredømme ved de Bidrag, Islændingerne selv
ydede Kongedømmet. Disse Bidrag bestode i Halvparten af Thing-
farekjøbet, der betragtedes som Skat til Kongen og benævntes saaledes.
Den udgjorde ti Alen Vadmel af hver Bonde. Hertil kom Boder og
forbrudt Gods, af hvilke første dog udentvivl Kongens Sysselmænd
toge sin Løn.
Der yttrede sig efter Foreningen med Norge meer end een Gang
Misnoie hos Islændingerne med Styrelsen, som den øvedes af Mor-
ges Konge. Oxz dette var ganske vist som oftest ikke uden skjellig
Grund. De norske Konger overholdt nemlig ikke Foreningsvilkaarene
med tilborlig Samvittighedsfuldhed. Undertiden kom det som Følge af
Misnoiet til Urolighederz men disse udartede dog aldrig til nogen al-
mindelig Opstand, og havde heller ikke synderlig væsentlige Forandringer
i Forholdene til Følge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
