Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 38. Træle og Frigivne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træle og Frigivne.« . 289
· Syvcndc Afsnit.
Den private Iset
38.
Mælk og «frigirme »
Det er allerede ovenfor antydet, at saalangt tilbage i Tiden, man
formaar at følge Nordmændene, finder man i deres Samfundsorden
den store Adskillelse mellem Frie og Træle, af hvilke to Klasser kun
den første udgjorde Folket som Statsmagt. Det var de Frie
(frjktlsjr menn) der alene udgjorde Statens eller Kongens Thegner
(k)egnar) d. e. frie Undersaatter, der, som saadanne, havde pers on lig N et,
det vil sige vare indbefattede under den Sikkerhed, som Loven tilsagde
ethvert virkeligt Medlem af Statssamfundet for hans Person, hvilken
Sikkerhed nævntes Mandhelge (mannhelgj, Persons Hellighcd) og
nøde Eiendomsret, det vil sige kunde erhverve virkelig-Eiendom.
Trwlen (I)ræll, man, mansmaör, Zinaudjgr maör, ——— ambzitt, py)
var udenfor begge Dele: hans Person var ikke i sig selv hellig, og han
kunde ingen virkelig Eiendom erhverve.
Ifølge den i Hedendommen gjældende strenge Anskuels«e af Træl-
dommens Væsen var Trælen, med Hensyn til sin lovlige Herre, den-
nes Eiendom. Han regnedes paa en Maade med til hans levende
Gods ved Siden af Kvæget (kvjkk6)1), og det Navn, som tillagdes
ham, man, betegnede uden Tvivl Mennesket som Ting, modsat maat,
Mennesket som Person
I aabenbar Strid med denne Anskuelse stod, Christendommens
Lære, at alle Mennesker vare Brødre og deelagtige i visse for Trælen
som for den Frie fælles almindelige Menneskerettigheder. Saa
indgroet og haardnakket var imidlertid dengamle Fordom, og saa sam-
mengroet var Trældommen med Samfundsordenens hele Væsen, at det
var umuligt for Christendommen med Eet at udrydde den. Christen-
dommen formaaede kun i Henseende til Trældommen at indføre i Lo-
l) Jofr· ÆFL. v, 18. ÆBl. 140. NgL. 1, 181. 329.
R Keyser· Norges Stats- og Retsforf« i Middelalderen. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
