- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
291

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 38. Træle og Frigivne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Træle og Frigivne» · 291

Barn, avlet af Træl og Trælkvinde, var selv født Træl. Havde
begge Forældre samme Herre, saa tilhørte Barnet ham, hvis ikke, til-
hørte det Faderens Herre. Barn af fri Kvinde med Træl var frit
og regnedes til Moderens Æt. Barn derimod af Trælkvinde med fri
Mand var Træl og Moderens Herres Eiendom, med mindre den frie
Fader selv offentlig erklærede det for sit og gav det Frihed, forinden
det var tre Aar gammelt; da var det nemlig frit og regnedes til Fa-
« derens Æt1). ·

Den, der paagreb en bortløbe11 Træl og bragte ham heftet tilbage
til hans Herre, kunde af denne kræve en Godtgjorelse, afpasset efter
Paagribelsesstedets Fjærnhed 2).

Den strenge Net, som Loven gav Herren over hans Træl, blev
langtfra altid udøvet isin fulde Udstrækni11g. Dertil virkede ikke alene
Christendommen, men ogsaa Iagttagelsen af egen Fordeel. Skjont
Loven tillod, at Herreti dræbte sin Træl, saa erklærede dog Religionen
dette for en Synd, hvorfor man i alle Fald maatte bøde til Gud3). Og
paa den anden Side var det ligeledes let begribeligt, at man ved at s
dræbe eller mishandle sine Træle ødede den Arbeidskraft, for hvilken
man raadede. Der findes mange og tydelige Spor til, at Trælene,
trods Lovens Strenghed, iAlmindelighed, naar de opførte sig vel, bleve
mildt behandlede. Det omtales ogsaa som noget sedvanligt, at Herren, især
naar han var en velhavende Mand, gav sine Træle Anledning til noget
Friarbeide (0rka), der kom dem selv tilgode, og hvorved de kunde vinde
sig de fornødne Midler til senere at løskjøbe sig fra Trældommen, medens
Herren for Løsesummen kjøbte sig nye Træle i deres Sted 4).

Loven afskar nemlig ingenlunde en Overgang fra Trældom
til Frihed. Denne Overgang kunde udvirkes enten ved Frigivelse
eller ved Løskjøbni11g.

Frigivelse uden Erstatning fra den Frigivnes Side fandt almin-
deligviis kun Sted, naar en eller anden Herre paa denne Maade vilde gjen-
gjælde sin Træl en vigtig Tjeneste. Den- fandt dog ogsaa i visse Til-
fælde Sted som Løn for en mod Menigheden eller Staten udviist Tje-

1) ÆGL. 57.« NgL. 1, 29 ff. 2) ÆGL. 68· ÆFL. x, 40· NgL 1,
34 f. 227. 3) ÆFL. v, 2(). NgL. 1. 181. 4) See Fortællingen om
Erling Skjalgssmi Snorre Olaf den hell. S. Kap. 22·
198

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free