Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 38. Træle og Frigivne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 » Syvende Afsnit. Den private Ret.
vene ganske faa formildende Bestemmelser og enkelte Vedtægter, der
kunde forberede dens fremtidige Tilintetgjørelse; Trældo1nmens gradvise
Afskaffelse maatte forresten for det første overlades tilden sig efter-
haanden udviklende mildere Tænkemaade. Det ældre Lovgivningstids-
rums Love fremstille derfor Trældommen som et endnu i Norge be-
staaende Netsforhold, om hvilke det tilkommer dem at hegne.
Alle Træle i Norge vare Huustræle. En Klasse af livegne
eller trælbundne, til Jorden heftende ander var der til enhver Tid
ukjendt.
Herren i Forhold til sin Giendomstræl nævntes i det gamle
Sprog skapdrottinn d. e. raadende Herre. Han kunde uden Ansvar for
Loven dræbe eller lemlæste sin Træl, kun at han i første Tilfælde lys te
Drabet samme Dag1), en Bestemmelse, som rimeligviis skyldes Chri-
stendommen. Han kunde paalægge Trælen hvilketsomhelst Arbeide og
tvinge ham dertil ved vilkaarlig Nevselse. Herren kunde bortleie2) eller
sælge sin Træl, det sidste dog ikke udenfor Land et, medmindre Træ-
len var en vitterlig Ugjerningsmand3), — en Indskrænkning, som atter
synes at skyldes Ehristendommens Indflydelse, og som i ethvert Fald
neppe tilhører Lovgivningstidsrummets ældre Tid. Trælen kunde
endelig Intet erhverve for sig selv uden med sin Herres udtrykkelige
Tilladelse 4).
Herren havde, med Hensyn til tredie Mand, at svare for sin Træls
Handlinger og Ord, medmindre han vilde opgive sin Eiendomsret til
den Skadelidte5)· Paa den anden Side tog Herren Voder for Over-
last, der tilføiedes hans Træl, —- dog ikke for dennes egen Skyld, men
som Erstatning for det Tab og den Forhaanelse, der ved Trælens Mis-
handling var ham selv tilføiet, ganske i Lighed med, hvad der gjaldt
om Skade paa anden levende eller død Eiendom, paa Kvæg eller Huus
eller Jord. Jkkiin i tvende Tilfælde tog Trælen selv Bod, nemlig
naar han var fornærmet af en anden Træl, og der tilføiedes ham
Overlas«t, under det han fulgte sin Herre til Thing, Kirke eller Gjestebud
I første Tilfælde tog han hele Boden, i sidste en Tolvtedeel af den8).
s) ÆGL.182.LEFL.v,20.LEBi· 142. NgL. 1, 66. 181. 329. 2) ÆGL·
69. NgL. 1, 35. s) LEFL x1, 20. NgL. 1, 234. e) ÆGL» 56. NgL.
1, 29. 5) LEFL x, 40. NgL. 1, 226. ÆGL. 163. NgL.1, 63. s) ÆFL.
x1, 21. NgL. 1, 234. ÆC)L. 198. LEFL. ny 61. NgL. 1, 70 f. 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
