Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 38. Træle og Frigivne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træle og Frigivne. 293
for sit Giftermaal, Ret til at leie Jord til at bo paa og til at slutte
Kjøb indtil et vist Verd1).
Men endog efter Frelsesolet fandt et eiendommeligt Forhold
Sted mellem Løsingen og dennes Afkom spaa den ene Side og hans
forrige Herre og dennes Efterkommere paa den anden Side. Dette
Forhold kaldtes for Herrens Vedkommende vvrn d. e. Vern, Verge-
maal,«,for Løsingens hyrmsl eller pyrmslir d. e. Afhængighed,
Forvligtelseshensyn. Hermed var dog udentvivl ikke mindre sør-
get for Løsingens Sikkerhed end for den tidligere Herres Fordeel.
Løsingen maatte nemlig antages i de fleste Tilfælde at staa ene i Sam-
fundet. Han var ikke ved sin Fødsel Medlem af nogen Æt, der, hvis
det udkrævedes, kunde hjælpe ham. Hans nærmeste Efterkommere havde
heller ikke iAlmindelighed Slægtsforbindelser at lide Paa. De trængte
til en Verge, og en saadan gav Loven dem i Herren og hans Børn.
" Forholdet medførte naturligviis for begge Parter Skyldigheder. Her-
ren paalaa det at sørge for Løsingen og hans nærmeste Afkom, hvis
de skulde være saa ulykkelige at blive udfattige. Losingen skulde, under
Straf af Tilbagefald i Trældommen, afholde sig fra enhver Optræden
mod sin Herre, hvad enten det nu var i Fiendeflok eller for Retten,
med mindre det gjaldt Løsingens egen Sag. . Desuden tog Herren og
hans Efterkommere Arv efter Løsingen og dennes Efterkommere, naar
disse ikke havde frie Frænder inden en vis Grad. Alt dette gjaldt i
Regelen ligesaavel for den, der var frigiven uden Løsepenge, som for den
Løskjøbte.
Varigheden af dette Afhængighedsforhold var, som det lader, ikke
i alle Landsdele og maaskee heller ikke til alle Tider den samme.
Ifølge Frostathingsloven varede det for Løsingens Æt gjennem fire
—Led og ophørte først med det femte, altsaa for hans Sønnesøns Søn-
nesøn· Efter Gulathingsloven derimod synes det ikke at have strakt
l) ÆGL. 62. ÆFL· 1x, 12. NgL. 1, 33. 212. Mellem frjslsgjafi og ley—
siugi skjelnes ÆBl. 127. Ældre Borgarth. Chrr. 1, 9. 12. 11, 15. 18. 20· 111,
13. Ældre Eidsivath. Chrr· 1, 50. NgL. 1, 327. 345. 347. 358. 360. 368. 391·
»En Frigiven (1eysingj) kan ei raade for større Kjøb end til Ertogs Verd, naar
han ei har gjort sit Frelsesul« ÆGL. 56. NgL. 1, 29. »Vil en Frigiven (1ey—
sinng raade for Kjøb og Giftermaal, da skal han gjøre sit Frelsesul« ÆGL 62.
NgL· 1, 33. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
