Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 38. Træle og Frigivne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Syvende Afsnit. Den private Ret.
sig længere end til Løsingens Søn, og at være ophørt med hans
Sønnesøn1).
« Fra Afhængighedsforholdet kunde man imidlertid fritjøbe sig al-
deles efter Overeenskoms«t med Herren, og naar dette skede, krævedes
intet Frelsesø12).
Den Træl, der beviislig i tyve Aar havde levet og færdets som
fri Mand, uden at Nogen havde derimod gjort Indsigelse, var efter
Loven Frigiven, om end ikke nogen formelig Frigivelse eller noget
Frelfesol havde fundet Sted3).
Spaa Island gjaldt i Hovedsagen det Samme med Hensyn til «
Træle og Frigivne som i Norge Eget for Jsland var det dog, at
den Løsing, som havde betalt sin fulde Løsepenge, skulde, som det hed,
,,ledes i Lov« med det frie Folk af vedkommende Gode. Dette skede
derved, at den Frigivne med Haanden paa Korset svor at ville holde
Loven 4).
Allerede i de første Tider efter Christendommen-3 Indførelse i
Norge yttrede sig dens Virksomhed der til Trældommens Afskaffelse.
Under Olaf den hellige, som det lader, fastsattes ved Lov, at der paa
hvert Lagthing skulde aarligen paa hele Lagdømmets Kostning frikjobes
en Træl. Og dette Lovbud udvidedes senere, udentvivl under Olaf
Kyrre, derhen, at en saadan Frikjobelfe aarlig skulde sinde Sted i
hvert Fylke paa samtlige Fylkesmænds Kostning De, som paa denne
Maade sit Friheden, bleve med det Samme løfte fra alt Afhængigheds-
forhold5). «
Da saadan offentlig Frikjobelse fremstilledes som foretagen ,,til
Guds Ære,« virkede den udentvivl ogsaa middelbart gjennem Folkeme-
ningen til Trældommens hastigere Ophør. Dette befordredes ogsaa
derved, at Trælemarkederne, efterhaanden som Christendommen vandt
Grundfæste, overalt i Europa bleve forbudne. Allerede xved Udgangen
af det tolvte Aarhundrede synes Trælenes Antal iNorge at være
overordentlig formindslet, og inden det ældre Lovgivningstidsrums Ud-
gang maa man antage, at Trældommen har været ganske udryddet i
l) ÆGL. "63. 66· 67. 106. 296. ÆFL. 1x, 11. 13. NgL. 1. 33. 34. 49 f.
97. 211 f. 2) ÆFL. 1x, 14. NgL. 1, 212. s) ÆGL. 61. NgL.
1, 32. 4) Grg. 112. S. 191 f. s) ÆGL. 4. 5. NgL. 1, 5 f.
jvfr. ÆFL. 111, 19. NgL. 1, 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
