Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 39. De Fries personlige Ret. Klasser med Hensyn til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Syvende Afsnit. Den private Ret.
Guldsmede og de, der førte hans Kjøbskibe. J alle disse Til-
fælde gik denne Ret ikke i Arv til Børnene, men disse fik kun den
Ret, hvortil Faderen var baaren1). Da Erkebiskops og Her-
tugs Ret ikke særskilt nævnes i dette Tidsrums Love-, er det sandsyn-
ligt, at denne har faldet sammen ved Biskops og Jarls. At man
ogsaa, idetmindste oprindelig, har tænkt sig en Kongens personlige
Ret i samme Betydning som de øvrige Klassers, nemlig det Dob-
belte igjen af Jarlens eller fire og tyve Mark, —— det kan
muligen sluttes af visse Lovbestemmelser2), skjønt den ikke i nogen af
Lovene udtrykkelig nævnes.
Kongens Aarmænd nøde, som det lader, Bonderet (halv
Hauldsrei), medens de vare iKongens Tjeneste, uanseet om de vare af
ringere Vyrd3). .
Jslcendingerne toge, som allerede ovenfor berørt, Hauldsret
i Morge, naar de opholdt sig der paa Handelsreiser eller for kortere
Tid. Men forbleve de der længer end tre Aar, eller toge de der fast
Bolig, da skulde de nyde Ret, som Vidne bares dem d. e. i Forhold
til den Stilling, de paaviisligen havde indtaget i sit Fædreneland. Alle
andre Udlændinger· nøde Bonderet, med mindre dermed Vidner
godtgjordes, at dem tilkom nogen anden4). Landstrygere og ar-
beidsfore Tiggere havde ingen Ret paa sin Person5).
Som almindelig Regel for Beregningen af den personlige Ret
synes at have gjældet, at den i alle de øvre Klasser, Bondens med
indbefattet, regnedes i Sø lv ssilkrmetinn eyrir) d. e. med tolv Alen
Vadmel paa hver Øre; i de ringere Klasser derimod i den saakaldte
Lovøre (lögeyrjr) d. e. med ikkun ser Alen paa Øren6).
For Kjøbstædernes Vedkommende fastsatte Loven, at der skulde
alle Frie nyde een personlig Ret, Lendermanden som Løsi11gen, der
havde gjort sit Frelsesøl, nemlig Haulds Ret d. e. tre Mark.
Losingens Ret, som ikke havde gjort sit Frelsesøl, var her ser Ører,
1) ÆGL. 200. ÆFL· 1v, 60. NgL. 1, 71. 175 jvfr. ÆGL. 91. 185. ÆFL.
1v, 53. x111, 15. NgL· 1, 44. 67. 173. 244. 2) ÆGL· 185. ÆFL. 1v, 53.
NgL. 1, 67. 173. s) ÆFL· 1v,57. NgL. 1, 174 f. st) LEGL 200. NgL.1,
71. Grg. 248 S. 195. s-) Hkb. 40. NgL. 1, 273. NLl. 11, 28. NgL. 11, 71.
(Bestemmelfen taget af den tabte Deel af ÆFL. v, jvfr. Jndholdslisten NgL. 1, 176).
s) ÆFL. iv, 45. 49. 53. x, 35. 46. NgL. 1, 171. 172. 173. 225. 228.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
