Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 39. De Fries personlige Ret. Klasser med Hensyn til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R
De Fries personlige Ret. Klasser med Hensyn til denne. 297
faa Veitsleland og blive Lendermand, sin Faders Ret indtil sit
40de·Aar5 men hvis han ikke inden den Tid havde virkelig modtaget
Lendermandsnavn og Veitsle, saa hørte han til Hauldernes Klasse
og nød kun dennes Ret1). Paa den anden Side gik den Frigivne
(kkjalsgja1«1) ved Frelsesolet over iLosingens Klasse, og Løsinge11
igjen allerede i næste Slægtled over i en høiere. Det samme synes,
efter Gulathingsloven idetmindste, atter at have været Tilfælde med
Løsingssønnens Klasse. Han nød allerede,—som det lader, i Gala-
thingsloven Bonderet, medens det derimod efter Frostathingsloven
. udentvivl maa antages, at Løsingens Sønnesøn endnu har staaet
i samme Klasse som sin Fader og ikke nydt høiere Ret end han, men .
først Lø·singens Sønnesøns Søn eller dennes Søn været reg-
net for egentlig Reksthegn.
Hvorvidt Frikjobelse fra Afhængighedsforholdet (j)yj«mslir) til den
forrige Herre har givet nogen Forogelse i den Frikjøbtes personlige
Ret i Almindelighed, saaledes at f. Er. Løsingen eller Løsings-
sønnen derved strar sik Bonderet, er ikke klart af Lovene og neppe
sandsynligt
Med Hensyn til alle Klasser gjaldt overhoved som Regel, at Huus-
bonden overførte sin Ret paa sin Egtebustru, og ligeledes at hun
beholdt den ogsaa i sin Enkestand2), med mindre maaskee her en Und-
tagelse har fundet Sted til Fordeel for Løsingens eller Løsingesønnens
Enke, hvis hun var ætbaaren· Hvad Børnene angaar, da gjøre
Lovene, med Hensyn til den Ret, Fødselen gav dem paa deres Person,
ingen Forskjel paa egte eller uegte Byrd. Hvor Retten altsaa var
arvelig, der skulde Sønnerne og de ugifte Døttre i hvilketsomhelst
Fald nyde Faderens Ret paa sin Person.
Visse Stillinger i Kongens eller Kirkens Tjeneste medførte for
Jhændehaveren en personlig Ret ganske uafhængig af hans Byrd.
Jarls og Biskops Ret var det Dobbelte af en Lendermands,
nemlig tolv Mark. Kongens Stallare nød Lendermandsret.
Skutiisvend og Prest nøde Hauldsret; ligesaa Kongens øvrige
Hirdsvende, medens de havde Tjeneste ved hans Bord, Kongens
1) LEGL. 200 jvfr. 206 og 37. NgL. 1, 71. 72. 22 f. 2) ÆGL. 52,
ÆFL. x, 37. NgL. 1, 28. 226 jvfr. ÆFL. x111, 16. NgL. 1, 244.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
