Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 40. Ættens Ret. Mandebod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ætte«ns Ret. Mandebod. 301
nede sig: Søstendebarnets Bod til Søskmdebarnet var t. En mindre
end Broderens til Broderen. . De Frændskabsled, som Boden omfat-
tede, tænktes stedse tilværende paa begge Sider. Fandtes de i Virke-
ligheden ikke, saa udredede Drabsmanden og modtog første Bodtager
for det manglende Led, hver paa sin Side. Den naturlige første Bod-
·tager, hvem den egentlige Mandebod eller den saakaldte Hovedbod til-
hørte, var den Dræbtes Søn, eller hvis han ei fandtes, saa den
Dræbtes Fader. Vare de begge tilstede, deelte de Hovedboden mel-
lem sig. Den naturlige Udreder af Hovedboden var Drabsmanden
selv, der da indsluttede sin Fader og sin Søn, hvis disse fandtes, med
sig isammeBod. Manglede den naturlige første Bodtager, traadte
hans Arving i hans Sted, og døde Drabsmanden, før Boden
endnu var udbetalt, overtog hans Arving Forpligtelsen (,,eröngi tek1-
vid 6xi«)1). Størrels·en af den Bod, hvis Modtagelse eller Udre-
delse tilkom et vist Slægtled, var uafhængig af Personernes Antal i
dette Led; Summen var fra Udrederens Side den samme, hvad enten
Modtageren var een eller der var flere, og omvendt. Vare Personerne
paa een af Siderne i samme Led flere, deeltes Summen lige mellem
dem. Hovedboden var saaledes fra Udrederens Side den samme, hvad
enten der var een eller flere Sotiner efter den Dræbte; Sønnerne deelte
den da lige mellem sig. Broderboden var den samme, om den Dræb-
tes Brødre vare mange og Drabsmandens kun een, og omvendt. De
nærmeste Frændkvinder paa begge Sider, Moder, Datter, Søster, Kone,
udredede og modtoge hver for sig en vis Gave. Dette kaldtesKvin-
degaver (kvenngjaf1r). Forresten regnedes Kvinde hverken blandt
Udredere eller Modtagere af Boden, undtagen i eet Tilfælde: naar hun
var Enearving og Uigift Hun var da efter gammel Udtryks-
maade baagrygxs· Men fra det Øieblik af hun blev Brud, gik hendes
Ret eller Forpligtelse i ovennævnte Henseende over paa den nærmeste
mandlige Frænde2).· Skjønt Kvinde selv, undtagen i nævnte
Tilfælde, udelukkedes af den egentlige Bod, saa udelukkedes dog ikke der-
for Mænd, hvis Frændskab til nogen af Parterne regnedes gjen-
nem Kvindeled. Dette Frændskab stod imidlertid, i lige Grad, til
l) LEGL. 218. NgL. 1, 74. 2) ÆGL. 275. ÆFL· v1, 4. NgL. 1,
ge. 184 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
