- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
302

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 40. Ættens Ret. Mandebod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 Syvende Afsnit. Den private Ret.

en ringere Bod, end det, som. regnedes gjennem Mandsled alene. Sø-
stersøn f. Ex. stod til ringere Bod end Broderson, Morbroder end
Farbroder. Frænderne af sidste Slags lgjennem Mandsled) nævntes
bauggildistnenn, de af første Slags nekgjldismenm ligesom det første
Frændskabsforhold nævntes bauggildi, det andet nefgildj. De nær-
mest Besvogrede (n:;unelgar), Svigerfader, Svigersøn, Svoger,
Stiffader, Stifsøn, indbefattedes under Boden paa begge Sider. Lige-
saa indbefattedes derunder de saakaldte Sagogere (sakaukar): træl-
baaren Søn, trælbaaren Broder og sammødre Broder. Frændskabet
antoges, overeensstemmende med de da gjældende christelig-kirkelige An-
skuelser, at række til og med sjette Led. Tidligere synes det næsten
at have været regnet videre, endog til og med femtende Led.

Disse Hovedregl·er for Mandebodens Udredelse synes at have
gjældet over hele Norge I det mere Enkelte derimod vare Vedtæg-
terne forskjellige til forskjellige Tider og i de forskjelligeHovedlandsdele.

Til Veiledning·ved Udregningen og Fordelingen af Mandeboden
indrettedes og optoges iLovbogerne de saakaldte Sagtal (saktal).
Det var Fastsættelse af Bodens Størrelse for hvert enkelt udredende
eller modtagende Slægtled. Af disse Sagtal findes to eller tre i
Gulathingsloven1) og eet i Frostathingsloven2).

Den tidligere Fremgangsmaade ved Indretningen af disse Sag-
tal, hvilken Fremgangsmaade Gulathingsloven fremstiller i sit ældre
Sagtal, var den, at Hovedboden ellerden egentlige Mandebod,
som nemlig Drabsmanden skulde udrede til den Dræbtes Søn, fast-
sattes med en vis Stun, afpassei efter den Drcebtes personlige Net.
Mandeboden for en Hauld (hauldsgj61d), indbefattende Trygheds-
kjøb (t,ryggvakaup) og Skogijb (Sk6garkaup), hvilket sidste Vil
sige Frikjobelse fra Fredloshed for Ættens Vedkommende, var fastsat
til 32 Kjør, svarende mod 10 Mark3), 10 Alen Vadmel regnede paa

1) ÆGL. 218—252 (NgL. 1, 74———82) og 316—319 (NgL.1,104—
110). Det paa sidste Sted meddeelte Sagtal kaldes i Overskriften »det nye« og
angives at være betegnet af Lagmanden Bjame Mardarsøn, der levede omkring
1200 (Sverrers S. Kap. 154. 159. Haakon Haakonssons S. Kap. 86). Paa
første Sted findes aabenbart mindst to maaskee tre) ældre Sagtal fra forskjellig
Tid. 2) ÆFL. Vl NgL. 1, 184——197. Af et ældre Sagtal for Frosta-
thingslagen ere ubetydelige Brudstykker bevarede (aftrykte i NgL. ll, 520 f.).
3) ÆGL. 218· NgL. 1, 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free