Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 40. Ættens Ret. Mandebod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Syvende Afsnit. Den private Ret.
hovedet meget tvivlsomt· En Dunkelhed hviler ogsaa over det Forhold,
i hvilket Losingen og hans nærmeste Efterkommere med Hensyn til
Mandeboden have staaet til den forrige Herre, saalænge Afhængigheds-
forholdet eller Thyrmselen endnu ikke var hævet. Saameget synes
vist, at Herren har taget Mandeboden efter sin Løsing, naar denne
ikke efterlod Afkom, ligesom og efter Løsingens nærmeste Efterkommere,
naar Arven efter disse ifølge Loven tilfaldt ham. f
For Kongens Aarmand var fastsat en Mandebod af 15 Mark
Lovore1) d. e. 73 Mark sølvberegnet, hvilken Mandebod dog. muligen
opbares ikke af Aarmandens Slægt, men af Kongen selv som hans
Herre, medens den Mandebod, der betaltes for ham efter hans Ret,
maa have gaaet til Ætten, hvis Aarmanden har havt nogen saadan-
Paa Island gjaldt i Hovedsagen den samme Anskuelse af den
personlige Ret og Ætboden eller Mandeboden som i Rorge, dog saa-
ledes, at paa Island ingen andre Klasser gaves i denne Henseende,
end den fuldkommen frie Mand og Løsingen. Den frie Mands
Ret var 6 Mark Lovene-) d. e. 3 Mark sølvvurderet, svarende til
Hauldens i Rorge, — og Ætboden for ham i det Hele var omtrent
10 Mark3), rimeligviis sølvvurderet. Losingens Mandebod var det
Halve heraf og hans Ret udentvivl ogsaa det Halve af den fuldkommen
srie Mands Ret eller 3 Mark Lovøre d. e. 12 Ører sølvvurderet.
Losingens Ret paa Jsland svarede isaafald til Bondens i Gulathings-
lagen i Morge. Hvis dette virkelig saaledes forholder sig, da er det
paafaldende paa den ene Side, hvor meget mindre Ætboden er i For-
hold til Retten paa Island end i Morge, og paa den anden Side,
hvor høit Losingen i Sammenligning med den fuldkommen Frie staar
baade i Ætbod og Ret paa førstnævnte Sted imod paa sids·tnævnte.
Hvorvidt Lovenes Sagtal eller Bestemmelser om Ætbodens Fordeling
have været anseede som strenge Lovbud, eller kun som et Slags Anviisning
til at ordne en i sig selv i hineTider vanskelig Sag paa en nogenlunde rimelig
og ikke altfor vilkaarlig Maade, —- lader sig ei med Sikkerhed afgjø17e.
Det Sidste har dog mest Sandsynlighed for sig. Forud for Ætbo-
dens Udredelse maatte nemlig altid gaa et forelobigt Forlig mellem
s) LEGL. 170· ÆFL. Iv, 57. NgL. 1, 64 f. 174 f. 2) Grg. 237
S. 181. 3) Grg. 113· (Vaugatal) S. 193 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
