- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
305

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 40. Ættens Ret. Mandebod - 41. Egteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ættens Ret. Mandebod· 305

begge de angjaeldende Ætter, og Vilkaarene for dette, hvilke ogsaa om-
fattede Boden, varemeer afhængige af privat Overeenskomst eller Vold-
giftsmaends Dom, end af noget Nettens eller Domstolens Udsagn.

Dette om Ættens Ret og Mandeboden iNorge og paa Is-
land i den ældre Lovgivningstid. Den nye Lov, som indførtes
beggesteds mod Enden af det trettende Aarhundrede, gjorde heri en ind-
gribende Forandring.

Ved Magnus’s Lov bortfaldt ganske det gamle Sagtal. Man-
deboden blev nu efter Loven at udrede af Drabsmanden alene til den
Draebtes Arving alene, saaledes at Ættens Deeltagelse fra begge Sider
kom til at afhænge ganske af privat Overeenskomst. Bestemmelsen af
Mandebodens Størrelse overlodes, uafhængig af den egentlige Drabs-
dom, til Skjøn eller Afgjørelse af sex Mænd, udnaevntefor Tilfældet
af Netssthreren 1). ·

At alligevel ogsaa ved denne Maade at fastsætte Mandeboden·paa
den ældre Maalestok længe er bleven nytter, kan ikke omtvivles. Men
mangfoldige Retsforviklinger bleve nu«undgangne, hvilke forhen nødven-
dig maatte reise sig deraf, at enhver Person inden Sagtallet havde sin —
lovlige Andeel af Mandeboden at kræve og følgelig kunde fordre sin
Sag afgjort for Retten, naar han troede sig brøftholden, enten ved at
have udredet for meget eller modtaget for lidet. Nu kunde desuden
et fuldkomment Forlig mellem begge Parter, den Dræbtes Æt og
Drabsmandens, lettere og sikkrere komme istand, da der handledes mel-
lem blot tvende Personer, Drabsmanden og den Dræbtes Arving, end
forhen, da man nøie maatte agte paa, at ingen af den Drasbtes Slægt
inden Sagtallet blev forbigaaet. I dette Tilfælde var Forliget nemlig
ikke fuldstændigt, og Ret-til personlig Hevn stod egentlig den Forbigaaede
· aaben, saalænge hans Krav paa Bod var utilfredsstillet.

41.
theslkalt
Egteskabet (hj1’18kapr, hjdnalag) saaes af Nordmaendene under
Hedendommen langt meer fra et retligt end fra et religiøst Stand-

l) NLI. X, 2. NgL. 11, 176. NLI. 1V, 12. NgL. 11, 58· Hkb. 42· NgL. 1,
278. jvfr. ovfr. S. 299.
R. Keyser. Norges Stats- og Retsforf« i Middelalderen. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free