- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
310

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 41. Egteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 Syvende Afsnit. Den private Ret.

sit, Tilgiften med iregnet. Døde derimod Konen først, saa tog Man-
den Tilgiften til sig, medens Hjemmegift, Morgengave og alt hendes
øvrige Gods tilfaldt hendes Arvinger1). Dette gjaldt, hvad enten
Arvingerne vare begges sammenavlede Børn eller fjærn’ere Frænder.
Fandt en Skilsmisse Sted, i hvilken ingen af Egtefællerne kunde siges
at være ved nogen Brøde skyldig, da tog Konen det Samme som ved
Mandens Død; ligesaa, hvis hun forlod ham i Medhold af Loven
paa Grund«af Brøde fra hans Side2). Forlod hun ham derimod
uden lovlig Grund, eller skilte han sig ved hende paa Grund af gjen-
taget Egteskabsbrud, da havde han Ret til at beholde hendes Eiendom
iForvar, saalænge hun levede, og hendes Arving havde intet Krav paa
Tilgiften Ved een Gang begaaet Egteskabsvrud havde hun forbrudt
sin Tilgift, men beholdt dog i dette Tilfælde sit øvrige Gods, hvis
Manden drev hende bort mod hendes Ønske3). Manden havde at inde-
staa for sm Kones Handlinger som for sine egne, og ligeledes at tage
Ret for hende som for sig selv; men den Bod, som kunde falde paa en
af Egtefællerne, udrededes af dennes Gods. Den ene kunde ikke for-
brhde den andens Eiendom. Der gaves endog Tilfælde, i hvilke
den ene Egtefælle bødede til den anden 4). Havde Manden ved Egte-
skabets Jndgaaelse undladt at vurdere Konens Gods, da skulde han,
hvis hun døde før ham, udrede det til hendes Arvinger med den Ed,
at han ei havde modtaget meer. Døde derimod han under samme
Omstændigheder først, og hun havde været gift med ham i tolv Maa-
neder, da tilkom hende en Trediedeel i Boet af Fast og Løft, foruden
hendes Klæder5). Havde ingen af Egtefællerne ved Indtrædelsen i
Egteskabet nogen Formue, men erhvervede de sig siden Noget ved egen
Anstrengelse, da eiede han de to Tredieparter og hun den ene af Fast
og Løst6). Manden maatte endelig ikke føre sin Kones Gods ud af
Landet uden hendes Samtykke7). Disse Bestemmelser ere af Frosta-

l) ÆGL. 115. ÆFL. 1X, 19. X1, 15. NgL. 1, 51. 213. 233. ÆVl. 123.
NgL. 1, 326. 2) ÆGL· 54. ÆFL. 111, 6. NgL. 1, 29. 150. 3) ÆGL.
54. ÆFL. 111, 22. X1, 14. NgL. 1, 29. 155. 232 f. 4) ÆGL. 54. ÆFL.
x1, 13. NgL. 1, 29. 232. Den Bod, en Kone har at svare til Viskoppen, naar
hun har gjort sig skyldig i Hoer, udredes af hendes Heimanfylgja. ÆFL. 111, 7.
NgL. 1, 150. s) ÆFL. x1, 6. NgL. 1, 231. 6) ÆFL. x1, 8. NgL.
1, 231. 7) ÆGL· 52. NgL. 1, 28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free