Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 41. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 s Syvende Afsnit. Den private Ret.
Udtællinger, i hvilke begge Egtefæller skulde tage Deel f. Ex. Udre-
delsen af Døttrenes Hjemmegift.
Mandens Naadighed i Bestyrelsen af Konens Formue viiste sig
mest iøinefaldende deri, at Konen paa egen Haand intet Kjøb maatte
afslutte, der oversteg en vis i Loven opstillet Sum. Denne sættes i
Frostathingsloven til l Ore for Hauldens Kone1), i Gulathingsloven
til 2 Ører. For de øvrige Klasser var den større eller mindre alt
efter Mandens Net, ifølge Gulathingsloven for Lendermandens Kone 3
Mark, for Bondens l Øre, for Løsingssønnens 3 Øre, for Løiingens
1 Ertog· En større Handel, end den Loven tillod, kunde Manden
bryde inden en vis Tid, efter at den blev hani kundbar, —— een Maa-
ned i Gulathingsloven2). Dette gjaldt i Kjøbstæderne ligesaavel som
paa Landet. Jord maatte Konen aldeles ikke kjøbe paa egen lHaand-A
Fælles for alle Landslove synes det Lovbud at have været, at
Manden ikke maatte slaa sin Kone, under Straf af den samme Vod
til hende, som han selv skulde tage efter sin Net, eller efter Borgar-
thingsloven tre Mark. Men havde han slaaet hende tre Gange, og ·
det atter gjentog sig den fjerde, da stod det Konen frit for at drage
fra ham med Hjemmegift og Tilgift4).
Efter Borgarthingsloven var Konen skyldig at vente sin bortreiste
Mand i tre Aar, førend hun maatte indlade sig i et nyt Egteskab 5).
I de øvrige tilværende Love findes ingen hertil svarende Bestemmelse
Med Christendommen indførtes Forbudet mod Fl eerkoneri. Chri-
stenretterne fastsatte, at hvis en Mand tog sig to Egtehustruer, skulde
han forlade den, han sidst tog, og bøde Biskoppen tre Mark; de Børn, han
avlede med den sidste, havde ingen Arveret6). Christenretterne forbøde
ogsaa gift Mand at have Frille hjemme i sit Huus (arinelja) under
Straf af tre Marks Bod til sin Hustru7). Samme Bod til Konen
var ogsaa fastsat for Utroskab i Almindelighed fra Mandens Side8).
118. ÆFL. x1, 8. Æ. Borgarth. Chrr» 11, 10. NgL. 1, 29. 52. 231. 356.
l) ÆFL. x1, 22. NgL. 1, 234. Y) ÆGL. 56. NgL. 1, 29. Z) ÆFL.
x1, 8. NgL. 1, 231.· jvfr. NBl. v11, 6. NgL. 11, 255. 4) ÆGL. 54. NgL.
1, 29. Æ. Borgarth. Chrr. NgL. 1, 356. 5) NgL. 1, 357. 6) ÆGL·
25. ÆFL. 111, 10. ÆBl. 8. NgL. 1, 16. 151. 304. 7) ÆGL. 25. Æ.
Borgarth. Chrr. s. NgL. 1, 16· 356· 8) ÆFL· XI- 13- Æ- Vorgarth«
Chnx 11, 17. NgL. 1, 232. 851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
